Langeland og Ærø Kommuner har indgået aftale med Svendborg Kommune om et fælleskommunalt huslejenævn. Det er derfor Svendborg Kommune, der skal rettes henvendelse til, hvis en sag ønskes behandlet i huslejenævnet.
Huslejenævnet træffer afgørelser i tvister mellem lejere og udlejere i private udlejningsejendomme.
Huslejenævnet er et nævn, der ved lov er nedsat i alle kommuner. Huslejenævnet afgør tvister i boliglejemål bl.a. vedrørende huslejens størrelse, lejestigninger, varmeregnskab, vedligeholdelsesspørgsmål m.v.
Huslejenævnet er uafhængigt af kommunerne. Kommunerne stiller lokaler og sekretariatsbistand til rådighed.