Hvad kræver byggetilladelse ?
- Nybyggeri.
- Til og ombygning af eksisterende.
- Indvendig ombygning, som berører bærende konstruktioner og flugtveje.
- Opførelse af anneks.
- Opførelse af udestuer, havestuer, orangeri eller lignende.
- Hævede opholdsarealer som altaner, tagterrasser og terrasser, som er hævet mere end 30 cm over terræn.
- Inddragelse af en tagetage til beboelse.
- Ny kvist i tagetagen.
- Inddragelse af udhus/baghus, udestue eller overdækket terrasse til beboelse.
- Garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse o.l. Hvis det samlede areal af småhusbygninger (Sekundær bebyggelse) på grunden overstiger 50 m2.
- Garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse o.l. som ikke kan overholde byggeretten.
- Ændret anvendelse, f.eks. fra bolig til erhverv eller omvendt.
- Hegn over 1,8 meter.
- Legepladser.
- Bålhytter og shelter.
- Pyloner og skilte.
- Nedrivning. Hvis byggeriet har krævet en byggetilladelse, kræver det også en nedrivningstilladelse.
Er du i tvivl om dit byggeprojekt kræver en byggetilladelse så kontakt os.
Du skal være opmærksom på at du som ejer har ansvaret for, at dit byggearbejde sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, og at eventuel kloak- og vvs-arbejde udføres af en autoriseret mester. Dine ændringer skal også registreres i Bygnings- og Boligregistret (BBR).