Grundlaget for miljøgodkendelsen er ansøgningen og supplerende oplysninger indhentet i forbindelse med sagsbehandlingen. Afgørelsen er begrundet i miljøgodkendelsens afsnit Miljøteknisk redegørelse.
På baggrund af Langeland Kommunes samlede vurdering er miljøgodkendelsen meddelt på en række vilkår, som vil blive kontrolleret ved kommunens tilsyn.
Forud for afgørelsen er der gennemført en partshøring. Der er indkommet en enkelt bemærkning efter høringsperiodens udløb. Denne bemærkning gav ikke anledning til ændring af afgørelsen.
Klagevejledning
Ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt forskellige myndigheder, foreninger og organisationer kan klage over miljøgodkendelsen.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for denne afgørelse er dermed d. 25. maj 2023.
En eventuel klage indgives via Klageportalen, som kan tilgås via www.borger.dk, naevneneshus.dk eller www.virk.dk
Miljøgodkendelsen fremgår af denne offentliggørelse – nederst i dette opslag.