Folkeoplysningsudvalget oprettede i 2009 en pris, der uddeles hvert år til en ildsjæl, der i det daglige gør en forskel i en af de folkeoplysende foreninger/aftenskoler. Prisen uddeles hvert år den sidste søndag i januar til folkeoplysningsudvalgets temadag.
Man kan ikke selv søge ildsjæleprisen, men alle ildsjæle i godkendte folkeoplysende foreninger i Langeland Kommune, kan indstilles.
Ildsjæleprisen kan ikke modtages af medlemmer af Folkeoplysningsudvalget.
Ildsjæleprisen gives til en person eller gruppe af personer i en godkendt folkeoplysende forening eller aftenskole, der opfylder en eller flere af nedenstående punkter:
Skaber aktivitet i Langeland Kommune til glæde for andre
Tænder en ild i andre, og får andre til at arbejde frivilligt
Gør en forskel ved at hjælpe andre igang med aktiviteter, eller ved at forbedre forholdene for andre frivillige
Arbejder engageret og uselvisk for at skabe aktivitet i Langeland Kommune
Har ydet en ekstraordinær indsats for et projekt
Styrker det frivillige arbejde i Langeland Kommune
Indstillingen skal være skriftlig og indeholde følgende:
Navn på kandidaten til prisen
Navn på forening hvor kandidaten er aktiv
Begrundelse for indstillingen
Navn og kontaktoplysninger på den, der indstiller kandidaten
Kontaktoplysninger på den indstillede kandidat