Afgørelse efter vandløbsloven
Efter vandløbslovens § 10 (lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019) samt § 3 i bekendtgørelse nr. 838 af 27. juni 2016 om klassifikation og registrering af vandløb nedklassificerer Langeland Kommune som vandløbsmyndighed hermed vandløbet Fladmose-Hellevadafløbet fra st. 0-1817 m fra offentligt til privat vandløb.
Vandløbet er nedklassificeret med virkning fra 1. januar 2023, jf. § 3, stk. 4 i ovennævnte bekendtgørelse, hvor vedligeholdelsespligten overgår til bredejerne, jf. lovens § 35.
I øvrigt gælder det, at:
- Kommunen vedligeholder vandløbsstrækningen frem til overdragelsestidspunktet
- Efter overdragelsestidspunktet overgår den fremtidige vedligeholdelse af den nedklassificerede
strækning fra kommunen til de pågældende bredejere.
- Vandløbstrækningens regulativ ophæves.
- Vandløbsstrækningen er fortsat omfattet af vandløbslovens bestemmelser.
Link til afgørelse og klagevejledning:
Afgørelse om nedklassificering af delstrækning af Fladmose-Hellevadafløbet