Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven
Vandløb i vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Rørlagte vandløb benævnes rørledninger.
Undtaget er dog vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse kun har interesse for en enkelt lodsejer.
Vandløb inddeles i private og offentlige vandløb
Langeland har ca. 80 km offentlige vandløb, og ca. 95 km private vandløb.
Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for kommunale og private vandløb i Langeland kommune.
Det er Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø, der træffer afgørelser på kommunalbestyrelsens vegne.