Afgørelse
Langeland Kommune har på baggrund af en screening vedr. etablering af et regnvandsbassin ved Sønderskovvej 2, 5953 Tranekær konkluderet, at projektet ikke kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, og der skal derfor ikke udarbejdes en miljøvurdering.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i §21 i Miljøvurderingsloven.
Se vedhæftede afgørelse om ikke VVM- pligt samt afgørelse om lovliggørende tilladelse til udledning fra regnvandsbassin ved Sønderskovvej 2, 5953 Tranekær.
Klagevejledning
Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til miljøvurderingslovens § 49.
Klageberettigede fremgår af miljøvurderingslovens §50.
Sådan indsendes en klage over afgørelse om miljøgodkendelse og/eller ikke VVM-pligt
En eventuel klage skal indgives inden 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er offentliggjort, hvilket vil sige senest den 28.oktober 2024.
Klagen skal være skriftlig, og den skal så vidt muligt angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig eller mangelfuld.
Klagen indgives til Langeland Kommune via klageportalen. Der er link til klageportalen på www.borger.dk og www.virk.dk.
Søg på ordet ”klageportal” eller ”klag” og log derefter ind med MITID. Langeland Kommune har herefter 3 uger til at videresende klagen til Miljø- og Fødevarenævnet,
såfremt afgørelsen fastholdes. Klagen videresendes til klagenævnet sammen med en kopi af afgørelsen, sagens akter og kommunens bemærkninger til klagen.
Klager skal betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoners og 1800 kr. for virksomheders og organisationers vedkommende for at få en klage behandlet i klagenævnet.
Klagegebyret tilbagebetales i visse tilfælde f.eks. hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise klager,
der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.