Langelands Museum er et statsanerkendt museum og arbejder under Museumsloven.
Museet har mange udstillinger rundt på Langeland, og udgiver desuden bøger om kommunens kulturhistorie.
De langelandske museer omfatter følgende steder og aktiviteter:
- Koldkrigsmuseum Langelandsfortet - et komplet søfort fra den kolde krig med skiftende udstillinger og et stort naturområde.
- Skovsgård Herregård - rummer udstillinger om herskab og tjenestefolk, samt et vognmuseum.
- Museet i Østergade rummer, foruden skiftende udstillinger, en gammel købstadshave med mange gamle roser.
- Museet Jens Winthersvej rummer en arkæologisk udstilling, samt skiftende særudstillinger.
- Tobaksladen i Stengade ved Tranekær.
Langelands Museum har det arkæologiske ansvar for Ærø samt farvandet rund om Fyn og det østlige Sønderjylland.
Langeland Kommune udmærker sig ved at have en lang række fortidsminder og mange andre spor fra vores fælles fortid spredt over hele kommunen.