Langeland Kommunes lokaler på skoler og i Borgerhuset i Rudkøbing kan lånes af frivillige foreninger og grupper af borgere udenfor folkeoplysningen.
De kommunale institutioner har fortrinsret til at benytte lokalerne, og derefter kommer de godkendte folkeoplysende foreninger. Men andre foreninger og grupper af borgere må derefter låne lokaler til frivillige almennyttige aktiviteter.
De kommunale lokaler kan ikke lånes ud til private aktiviteter ej heller til kommercielle aktiviteter.
Skolerne på Langeland vurderer selv om aktiviteten kan indpasses i det ønskede lokale, og kan tage betaling for brug af lokalerne. For Strynø Skole skal Strynø Beboerforening kontaktes vedr. lån af stole m.v.
Lån af lokaler i Borgerhuset i Rudkøbing foregår via Folkeoplysning.
Lokalebooking foregår via bookingsystemet EG ON Kultur og Fritid. Første gang en forening logger sig på bliver der sendt en forespørgsel til systemet. Forvaltningen skal herefter godkende foreningens adgang til systemet, før der kan bookes lokaler.
Ønskede lokaler er først booket når der modtages mail om at lokaleønsket er godkendt.