Hvem skal have præmien for 2020?
Langeland Kommune og Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø går nu sammen om at præmiere årets bedste bygning eller anlæg.
Første præmiering skal ske i starten af 2021.
Præmier kan gives til:
- Nybyg eller tilbyg med arkitektonisk kvalitet eller sans for bymiljø og landskab.
- Restaurering eller vedligehold af bevaringsværdige bygninger og kulturarv.
- Nye bymiljøer, f.eks. pladser eller anlæg, der bidrager til liv og miljø.
Det kan være noget stort eller småt, i byerne eller på landet, gammelt eller nyt – bare det har gjort Langeland og Strynø smukkere.
Har du et godt forslag? Så send det pr. mail til:
Bedømmelsesudvalget: teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller
Bevaringsforeningens formand: peter@dragsbo.dk eller
pr. post til: Teknik og Miljø, Langeland Kommune, Fredensvej 2, 5900 Rudkøbing