Kommunalbestyrelsen har vedtaget handleplan for kommunens del af Natura 2000-område Sydfynske Øhav.
Handleplanen beskriver hvordan statens overordnede Natura 2000-plan vil blive gennemført. Desuden bliver der redegjort for den gennemførte indsats for perioden 2010 – 2015.
Inden for områderne er der udpeget en række arter og naturtyper (udpegningsgrundlag), som er ydet en særlig beskyttelse, og som myndighederne er forpligtet til at sikre gunstige betingelser for.