Billede: Rasim Husic og Tonni Hansen.
Den 23. maj 2023 kunne borgmester Tonni Hansen byde én ny dansk statsborger velkommen under grundlovsceremonien på Rådhuset i Langeland Kommune.
Rasim Husic mødte op til ceremonien med sin mor, som han havde inviteret med til denne store begivenhed.
Der var store smil og glæde, da der skulle sættes underskrift og udveksles håndtryk med borgmester Tonni Hansen.
Rasim kommer oprindeligt fra Bosnien, men er født og opvokset i Svendborg. Han bor og arbejder i dag på Langeland. Rasims familie kom til Danmark omkring år 1999 sammen med hans storebror.
Rasim oplyser, at han har været meget spændt og ikke mindst nervøs for dagen i dag, som han har glædet sig meget til. Rasim synes, at det har været en langsommelig proces vedrørende tildeling af det danske statsborgerskab og er glad for, at det nu endelig er lykkedes.
Stort tillykke og velkommen til Rasim Husic som dansk statsborger.
Næste grundlovsceremoni vil blive afviklet i efteråret 2023.