I forbindelse med godkendelse af Langelands klimaplan samt bibliotekets fokus på verdensmål og bæredygtighed inviteres til et offentligt orienteringsmøde, tirsdag den 25/4 kl. 17.00-19.30 på Biblioteket, Østerport 5, 5900 Rudkøbing.
På mødet præsenteres klimaplanens indhold og de mål og handlinger, som vedkommer alle på Langeland.
- hvad betyder det for mig, og hvad bliver der allerede gjort? Og kan du selv gøre noget?
Langeland forsyning, Langelands Elforsyning og Midtlangeland Fjernvarme, som har bidraget til klimaplanen og arbejder aktivt med området lokalt, vil også fortælle om deres eksisterende aktiviteter op fremtidsplaner.
En energikonsulent fra SparEnergi orienterer og giver gode spareråd, f.eks. om mulighed for at søge puljer til energirenovering.
Mødet indgår som en del af "Verdensmålsugen - Uge 17" hvor temaet tirsdag er Klima og bæredygtighed.
Det er gratis at deltage i orienteringsmødet, og kræver ikke tilmelding (tilmeldingsfrist for at deltage i den efterfølgende spisning er dog overskredet).