November er måneden hvor Langeland Kommune i samarbejde med Rådet For Sikker Trafik og 52 andre kommuner rundt om i landet sætter fokus på opmærksomhed i trafikken med kampagnen ”Kør bil, når du kører bil”.
Du vil i den kommende måned rundt om på Langeland derfor opleve plakater, skilte m.m., der sætter fokus på vores opmærksomhed i trafikken.
På kommunens hjemmeside og via vores facebookside, vil vi ligeledes komme med oplysninger og små kampagnevideoer.
God tur og kør forsigtigt!