Folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet onsdag den 1. juni 2022
Alle vælgere kan brevstemme i enhver kommune i Danmark inden for kommunernes åbningstid fra onsdag den 20. april 2022 til lørdag 28. maj 2022.
Der skal vises fornøden legitimation f.eks. sundhedskort, kørekort, pas eller lignende.
I Langeland Kommune finder brevstemmeafgivningen sted i Borgerservice på Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing i den normale åbningstid og begynder torsdag den 21. april 2022.
Udover den normale åbningstid har Borgerservice udvidet åbningstiden for brevstemmeafgivning på følgende dage:
- Fredag den 20. maj 2022 kl. 12.00-18.00
- Lørdag den 28. maj 2022 kl. 09.00-16.00
For at undgå ventetid kan man med fordel bestille en tid hjemmefra, via linket nederst på siden. Der skal bruges NEMID eller MITID for at bestille.
Hvis man ikke er digital, kan man ringe på tlf. 63 51 60 00 i omstillingens åbningstid mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.00-12.00, torsdag tillige kl. 13.00-17.00 for at bestille en tid.
Tirsdage er der ikke tidsbestilling, der kan man ”komme ind fra gaden” og trække et nummer ved standeren. Så bliver man betjent efter tur. Her må påregnes ventetid. Man kan ligeledes trække tider til brevstemmeafgivning på standeren til de andre dage.
Hjælpemidler
Til brug ved brevstemmeafgivning i Borgerservice stilles der følgende hjælpemidler til rådighed:
- Sorte penne
- En ikke-håndholdt lup
- En ikke-håndholdt LED-lampe
- Et hæve-/sænkebord
- Et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television)
- En overlægsplade
Brevstemmeafgivning i hjemmet
Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, såfremt der indgives ansøgning herom.
Ansøgningsskemaet ”Anmodning om at brevstemme i hjemmet” samt yderligere oplysninger kan fås enten af den person, der yder den personlige og praktiske hjælp m.v., ved henvendelse i Borgerservice eller via borger.dk.
Ansøgningsskemaet kan indgives fra den 4. maj 2022 og skal være Borgerservice i hænde senest den 20. maj 2022, kl. 18.00.
Vælgere, der opholder sig på plejecentre, kan brevstemme uden forudgående ansøgning.
Overførsel til et andet afstemningssted på afstemningsdagen
En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme på valgdagen på et andet afstemningssted i sin bopælskommune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed.
Til brug ved stemmeafgivning på valgdagen stilles der på alle kommunens afstemningssteder følgende hjælpemidler til rådighed:
- Sorte penne
- En ikke-håndholdt lup
- En ikke-håndholdt LED-lampe
- En overlægsplade
På afstemningsstedet i Rudkøbing stilles der derudover følgende hjælpemidler til rådighed:
- Et hæve-/sænkebord
- Et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television)
Skemaet ”Ansøgning om overførsel til et andet afstemningssted på valgdagen den 1. juni 2022” kan fås ved henvendelse i Borgerservice.
Ansøgningsskemaet kan indgives fra den 4. maj 2022, og skal være Borgerservice i hænde senest den 24. maj 2022, kl. 12.00.