Der er søgt om at overgå til de nyeste regler i husdyrbrugloven, hvor produktionen reguleres efter antal m2 produktionsareal i stedet for antal dyr, type og vægt. Der er søgt om at øge pro-duktionsarealet fra 6.465 til 7.513 m2, samt at etablere en række nye bygninger og at nedlægge en række eksisterende bygninger.
Det vurderes, at ændringen ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet.
Svendborg Kommune har i marts 2024 gennemført en offentlig høring, hvor det samlede an-søgningsmateriale blev fremlagt. Herefter har kommunen udarbejdet et udkast til afgørelse, som nu sendes i høring for offentligheden, berørte myndigheder og stater samt relevante foreninger og organisationer. Høringsmaterialet består af følgende:
• Ansøgningsskema
• Miljøkonsekvensrapport – ansøgers oplysninger og vurdering af miljøpåvirkning
• Svendborg Kommunes udkast til afgørelse
Ansøgningsmaterialet og miljøkonsekvensrapporten, samt supplerende oplysninger, danner grundlag for det udkast til afgørelse, som Svendborg Kommune har udarbejdet. Materialet frem-går nederst på denne side.
Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til det fremlagte materiale, skal du sende dem skrift-ligt til:
• E-mail landbrug@svendborg.dk eller
• Svendborg Kommune, Natur og Miljø att. Team landbrug, Svendborgvej 135, 5762 V. Skerninge.
Spørgsmål eller bemærkninger skal modtages senest 4. oktober 2024.
Svendborg Kommune træffer herefter afgørelse, og kommunens behandling af høringssvarene vil fremgå af afgørelsen.
Afgørelsen offentliggøres digitalt på Svendborg og Langeland Kommunes hjemmesider. Herefter følger en periode på 4 uger, hvor klageberettigede har mulighed for at sende en klage over kommunens afgørelse. Det vil til den tid fremgå af afgørelsen, hvem der er klageberettiget, og parter i sagen vil blive orienteret direkte, når der træffes afgørelse.
Behandling af persondata
Vi gør opmærksom på, at når vi arbejder med en sag vil oplysninger, som vi modtager fra dig blive behandlet i vores IT-systemer. Vi kan f.eks. i tilfælde af en anmodning om aktindsigt vide-regive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelses-forordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/datasikkerhed.
Har du spørgsmål til dette opslag kan du skrive en mail til landbrug@svendborg.dk eller ringe på telefon: 62233420.