De dygtige kunstnere og kunsthåndværkere åbner deres døre for besøg i deres atelierer og værksteder. Vi indvier en 160 km Kunstrute, som tager dig forbi 48 kunstnere og 51 værker, mens du bevæger dig rundt i det smukkeste landskab.
Kulturen springer ud med forårssprøde oplevelser. Vær Frømand for en dag på Langelandsfortet, deltag i påskeløb, ø-skattejagt eller påskeæggejagt, der gør børn og barnlige sjæle i forårshumør.
Fuldmånedyp og sauna, musik til øregangene, og helt nye kunstgallerier giver dig tid til at komme ned i tempo, mærke efter og udvide din horisont.
Langbordspåskefrokost, Vild mad, Havsmags-aften samt vin- og gin-smagning vækker vintertrætte smagsløg til live på øernes spisesteder.
Download påskens Spiseguide & find alle arrangementer på www.langeland.dk/paaske