![](/Admin/Public/GetImage.ashx?Image=/Files/Images/Nyheder/2023/2_Kvartal/2015_mark_hus_MetteJohnsen.jpg&Width=768&Crop=5)
Tid: Torsdag d. 22. juni 2023 kl. 16.30-18.00
Sted: Besøgscenter Langeland, Østergade 23, 5900 Rudkøbing
Med indvielsen af det nye besøgscenter har vi fået et godt mødested for turismeerhvervet.
Vi vil derfor starte en ny tradition for netværksmøder, hvor vi samler jer, der arbejder med turisme på Langeland og Strynø. Vi planlægger 4 årlige møder, som skal bruges på at fortælle nyt om events, arrangementer og nye tiltag, samt ikke mindst til, at I kan netværke med hinanden.
Kom til netværksmøde No 1 for turismeerhvervet torsdag den 22. juni 2023 kl. 16.30-18.00.
Mødet er for dig der arbejder med turisme på Langeland og Strynø – om det er oplevelser, overnatning, spisning, aktiviteter, events, kunst og kultur eller andet, hvor du er i kontakt med de mange gæster, der besøger vores øer.
Kom og mød dine kolleger og potentielle samarbejdspartnere.
Bliv klogere på, hvad der sker af nye tiltag og se det nye besøgscenter, hvor du både kan sende dine gæster hen for information, men hvor du også selv kan komme forbi efter materialer og viden.
Program:
- Præsentation af det nye besøgscenter – hvad kan man her?
- Kort om Langeland Sammen – hvad er det og hvordan bliver man medlem?
- Præsentation af de nyeste gratis tilbud til øens gæster: Fx landsbyfoldere, podcasts, litteraturen i landskabet, kunstruten mv.
- Kort status på SHORES – hvor langt er projektet, hvad sker der nu?
- Kort status på Geoparken – hvad er Geopark Det Sydfynske Øhav, hvad er det nu med UNESCO?
- Opsamling
- Netværk og mulighed for at få materialer med hjem
Af hensyn til planlægning vil vi bede om tilmelding til erhverv.turisme@langelandkommune.dk senest den 20. juni.
Vi glæder os til at byde dig velkommen. Du må beregne, at det evt. bliver et stående møde alt efter, hvor mange vi bliver.
Netværk - til os alle sammen!
På gensyn
Erhverv og Turisme, Langeland Kommune