![](/Admin/Public/GetImage.ashx?Image=/Files/Images/Nyheder/2022/3_Kvartal/Naturen undersøges_800.jpg&Width=768&Crop=5)
I løbet af juni til oktober 2022 vil du kunne møde en medarbejder fra Svendborg Kommune på din ejendom. Svendborg Kommune arbejder for Langeland Kommune, jf. Lov om forpligtende samarbejder.
Kommunen er myndighed på området og har pligt til at føre tilsyn med den beskyttede natur, som blandt andet omfatter enge, moser og overdrev. Ved besøget vil vi notere hvilke planter, der vokser i naturområderne og vurdere områdernes generelle tilstand.
Når vi er færdige med vores registreringsarbejde, vil oplysningerne være tilgængelige via www.miljoeportal.dk. Du vil også kunne få information om natur på din ejendom ved at kontakte Svendborg Kommune.
Du er også velkommen til at kontakte Langeland Kommune på telefon 63516043 eller afdeling for Natur og Miljø i Svendborg Kommune på telefon 30175431 eller 23664285.