Langeland Kommunes borgmester Tonni Hansen fortsætter i Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse.
De politiske partier har på gruppemøderne på Kommunalpolitisk Topmøde valgt medlemmerne til KL's bestyrelse i valgperioden 2022-2026. De 17 udvalgte har herefter konstitueret sig og peget på Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg, som ny formand. Langeland Kommunes Tonni Hansen sidder således i KL's bestyrelse de kommende 4 år med et SF-mandat. Læs mere om bestyrelses sammensætning på dette link: KL's nye bestyrelse er nu på plads
KL's formandskab
På bestyrelsesmødet blev det desuden besluttet, hvem der skal sidde i KL's formandskab. Formandskabet består af KL's formand og næstformand samt yderligere tre bestyrelsesmedlemmer. Medlemmerne af KL's formandskab er:
- Formand Martin Damm (V), Kalundborg Kommune
- Næstformand Jacob Bundsgaard (A), Aarhus Kommune
- Sophie Hæstorp Andersen (A), Københavns Kommune
- Johan Brødsgaard (B), Silkeborg Kommune
- Tonni Hansen (F), Langeland Kommune
Derudover deltager Michael Ziegler (C) fra Høje-Taastrup Kommune, i sin egenskab af formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, i formandskabsmøderne.