To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Hvis du har ansøgt om dansk statsborgerskab i 2019 eller derefter, skal du deltage i en grundlovsceremoni i den kommune, du er bosiddende i.
Tilmelding til grundlovsceremonien
Langeland Kommune afholder grundlovsceremoni torsdag den 7. marts 2024 kl. 15.00. Grundlovsceremonien vil finde sted på Rådhuset (rådhussalen, 2.sal), Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.
Du skal tilmelde dig senest mandag den 19. februar 2024.
Du skal sende en sikker besked ved enten at logge på e-Boks eller gå ind på borger.dk, logge på digital post og vælg ”Skriv ny besked”. I modtagerfeltet vælges Langeland Kommune og i kategori vælges Administrativ Stab/Direktionssekretariatet.
I emnefeltet bedes du skrive ”Tilmelding til Grundlovsceremoni”, og i beskeden bedes du oplyse:
- Dit fulde navn, Cpr-nr., adresse og antal gæster du ønsker at medbringe.
I forbindelse med din tilmelding til grundlovsceremoni er det vigtigt, at du indsender en tro- og loveerklæring om eventuelle strafbare forhold begået her i landet og i udlandet til Udlændinge- og Integrationsministeriet, da du ellers ikke kan deltage i grundlovsceremonien, hvis ministeriet ikke modtager erklæringen. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal have modtaget din udfyldte og underskrevne erklæring senest 10 hverdage før din deltagelse i grundlovsceremonien.
Du kan finde mere information på ministeriets hjemmeside om tro- og loveerklæring og grundlovsceremoni generelt ved at klikke her.
Legitimation og blanket
Til grundlovsceremonien skal du medbringe et af følgende gyldig legitimation med foto:
- opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark,
- pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller,
- pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.
Eventuelle spørgsmål
Har du spørgsmål til grundlovsceremonien, kan du kontakte:
Juridisk chefkonsulent Hayriye Dogan på tlf. nr. 61364761 eller på e-mail haydog@langelandkommune.dk