Ydelseskontoret i Langeland kommune har lukket for henvendelser vedr. ydelsessager i perioden den 8.-19. februar 2021
Et nyt landsdækkende ydelsessystem skal indføres. Derfor holder Ydelseskontoret lukket for telefoniske og personlige henvendelser fra borgere og virksomheder vedr. ydelsessager samt sager om løntilskud m.m. i perioden den 8.-19. februar 2021.
Det vil heller ikke være muligt at foretage udbetalinger til virksomheder i forbindelse med løntilskud, skåne- og fleksjob.
Ydelseskontoret bestræber sig dog fortsat på at behandle nye ansøgninger om kontanthjælp mv., ansøgninger om enkeltydelser samt sager om sygedagpenge. Der kan dog forekomme en forlænget sagsbehandlingstid.
Det vil være muligt at få telefonisk hjælp i Borgerservice, hvis der ønskes hjælp til indberetning i de nye selvbetjeningsløsninger m.m.