Langeland Bibliotek i Rudkøbing har hen over sommeren haft åbent for selvbetjening, men i reduceret form.
Vi åbner nu fra 1. september for de selvbetjente tider, vi havde før nedlukningen, som de blev vedtaget på Lærings- Social- og Kulturudvalget i februar måned, se referat her.
Dvs. åbningstiderne er: mandag – torsdag åbent fra 7.00-21.00 og fredag – søndag 7.00 -18.00.
Den fulde åbningstid har været savnet af de mange, trofaste brugere af biblioteket til lån og aflevering af materiale, pc’er og print, avislæsning, mulighed for internetadgang og meget mere.
Vi ser frem til at lukke op til mere normale tilstande, men:
For at kunne åbne helt for selvbetjeningen igen er det afgørende, at alle brugere husker de basale regler: brug håndsprit – hold afstand – sprit overflader af, du har brugt – vær opmærksom på kontaktpunkter – nys og host i ærmet – og tag i det hele taget hensyn til dig selv og andre.
Vi sørger for god rengøring, adgang til håndsprit og sprit til rensning af overflader samt engangshandsker. Vi vil løbende følge udviklingen i forhold til corona-situationen.
For yderligere oplysninger kontakt:
Anni Bagge Jensen, abje@langelandkommune.dk, tlf. 29170326