I de seneste par år har de historiske lastbiler været en fast bestanddel af Koldkrigsmuseum Langelandsforts sommer- og aktivitetsprogram, men nu står museet med den udfordring: "Vi mangler chauffører.” Tidligere manglede der guider på Langelandsfortet, men nu mangler der chauffører med stort kørekort og tilladelse til personkørsel! Fortets lastbil skal kunne køre gæsterne rundt, men det kræver chauffører med papirerne i orden.
Der er temmelig mange gæster, der gennem årene har fået en tur på Langelandsfortets store område, og det skulle de helst kunne blive med. “At se vores store areal fra ladet af en lastbil har alle dage været en succes – folk får et overblik og kan planlægge besøget. Derfor skal vi have genoptaget kørslerne,” siger Jens Rønholt, daglig leder af entrecenteret på Langelands-fortet. Tidligere samarbejdede museet med eksterne partnere, men nu vil museet selv prøve kræfter med kørslen.
“Vi har investeret i et par lastbiler, og den ene er fuldt godkendt til kørsel med publikum – nu mangler vi bare chaufførerne. Gæsterne er allerede begyndte at strømme til,” fortsætter Jens Rønholt.
Ønskes der nærmere information, kan man henvende sig til museet på telefon 62562700 eller på mail jeroe@langelandkommune.dk.