Langeland Kommune har sat alle kræfter ind på at blive parat til håndteringen af den store plejeopgave, som udbruddet af coronavirus forventes at medføre. Det kommunale sundhedsberedskab er klar til at løse opgaven, men kan få brug for ekstra arbejdskraft til at aflaste medarbejdere i den kommende tid.
Langeland Kommune beder derfor nu fortrinsvist tidligere fagligt personale om hjælp til at løse opgaven. Med fagligt personale menes fx social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ergo- og fysioterapeuter som fornyeligt er gået på pension eller er studerende/ledige. Andre med interesse og med anden relevant erfaring er også velkomne til at henvende sig.
Der vil blive oprettet en jobbank, som Langeland Kommune kan trække på, hvis coronaudbruddet udløser mangel på kommunalt personale.
Interesserede personer kan henvende sig til hjemmeplejeleder
Maria Linnebjerg på tlf. 6351 6588 man-lør kl. 8-12 eller mail marlin@langelandkommune.dk
Aflønning efter gældende regler.