Teknik og Miljø har den 16. januar 2020 modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af bygning 1, Snøde Udflyttervej 9, 5953 Tranekær. Bygningen er registreret efter SAVE-metoden i Langeland Atlas med en bevaringsværdi 4 og med et bebygget areal på 171 m². Du kan læse om SAVE og finde atlasset via links nederst på siden.
Ifølge Langelands kommuneplan 2017 – 2029, Hovedstruktur 8.3. skal sager om bygninger med en bevaringsværdi på 1, 2, 3 og 4 være offentligt bekendtgjort i fire uger.
Sagen kan i øvrigt ses hos Teknik og Miljø, Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.
Kommentarer til sagen
Hvis du har kommentarer til sagen, skal du sende dem skriftligt til kommunen inden der er gået fire uger fra annonceringsdatoen. Fristen udløber mandag den 16. marts 2020.
E-mail: teknik.miljoe@langelandkommune.dk
Brev: Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.
Bemærk: Kommentarer, der bliver indgivet på indsigelsesfristens sidste dag pr. e-mail eller ved personligt fremmøde, skal være registreret indgået til Langeland Kommune, henholdsvis være afleveret i Borgerservice, inden lukketid, dvs. mandag til onsdag (onsdag lukket) kl.15.00, torsdag kl. 17.00 og fredag kl.12.00.