Kommunalbestyrelen har den 11. maj 2020 godkendt og vedtaget forslag til kommuneplantillæg 4 og lokalplan 134 - "Skrøbelev Gods".
Planerne er i offentlig høring i 8 uger fra torsdag den 14. maj 2020.
Eventuelle bemærkninger til forslagene skal sendes til Langeland Kommune senest den 9. juli 2020.
Miljøvurdering
Langeland Kommune har foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og vurderet, at der ikke skal foretages en videregående miljømæssig vurdering af planerne.
Klagevejledning vedr. miljøvurderingen
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage via Klageportalen, inden klagefristen udløber. Klagefristen er 4 uger og regnes fra datoen for offentliggørelse (torsdag den 14. maj 2020).
Du opretter en klage i Klageportalen og indgang hertil sker via www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på, typisk med NEM-ID.
Vær opmærksom på, at du som klager bærer risikoen for, om klagen er korrekt indgivet inden kagefristens udløb. En klage anses for at være indgivet, når den er tilgængelig i Klageportalen for den myndighed der har truffet afgørelse i sagen. "Tilgængelig" betyder, at du som klager har godkendt klagen og betalt gebyret/ bestilt en faktura i Klageportalen, så myndigheden har mulighed for at gøre sig bekendt med klagen.
Planklagenævnet påbegynder først behandlingen af en klage, når gebyret er modtaget. Gebyr for indbringelse af klager er fastsat til 900 kr. for privat personer og 1800 kr. for organisationer og virksomheder.
En klage bliver afvist, hvis klagefristen ikke er overholdt, hvis klageren ikke er klageberettiget, eller hvis klagen vedrører spørgsmål, som ikke kan påklages til Planklagenævnet.
Planklagenævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes foranden administrativ myndighed.
Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er truffet.
For yderligere information se Planklagenævnets hjemmeside.