I forbindelse med Danmarks Vildeste Kommune og Vild med Langeland har Langeland Kommune ændret pleje af grønne områder med henblik på at tilgodese fugle, sommerfugle og øvrige insekter.
Reduceret græsslåning giver flere vilde urter, hvis blomster er føde til insekter og fugle.
Hvor der tidligere har været pasning med hyppig græsslåning og plænegræs - er der nu kun hyppig slåning af stier, der går igennem området, eller evt. mindre arealer til boldspil mm.
Resten af arealet bliver kun slået 2-3 gange om året.
Hvor det er muligt, tages materialet med væk, hvilket er med til at fremme en artsrig urteflora.
Når alle områderne er indgået i den nye drift, har vi reduceret græsslåning på 11 hektar offentlige grønne områder.
Kortoversigt over områder, hvor kommunen har reduceret græsslåning på offentlige arealer.
Klik på billederne for at forstørre.