Få motion, cykelglæde og fællesskab
Drømmer du om mere motion i hverdagen, masser af frisk luft og et sjovt fællesskab med kollegaerne? Så kør med og få det hele i maj, når vi på Langeland er med i Danmarks største og sjoveste cykelkampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE.
Cykeldage giver vinderchancer
Hop på cyklen og vind fede præmier for over 500.000 kr. til dig og dit hold. Det gælder om at komme på cyklen så mange dage som muligt i hele maj måned, men du bestemmer selv, om du cykler kort eller langt, hurtigt eller langsomt, hele vejen til arbejde eller kombinerer med bus og tog.
Hver cykeldag tæller med i lodtrækningen om holdpræmier. Hovedpræmien er fx elcykler fra Gazelle til alle på vinderholdet.
Undervejs kan du jagte sjove trofæer og stjæle ”vandrepokalen” fra dine holdkammerater, når du lægger dig forrest i feltet. Du kan også få ekstra motivation og vinde flere præmier i konkurrencer som fx ”Hent en kollega-dag” 14. maj og ”Omvejs-onsdag” 22. maj. Læs mere på vcta.dk/konkurrencer
Sådan cykler du med
Man tilmelder sig i hold à 2-16 kollegaer og alle hold har en holdkaptajn.
Tilmelding
Læs mere og tilmeld jer på vcta.dk
Tilmeldingen er åben mellem 1. marts og 30. april
Har du/I spørgsmål må I gerne kontakte Thomas Buhl, Klimakoordinator, Langeland kommune på thob@langelandkommune.dk.
Eller se yderligere oplysninger på vcta.dk