Langeland kommune planlægger at indrette en Strandpromenade i området mellem Badeanstalten/vandet og boligselskabets nye boliger.
Der er nu udarbejdet et oplæg til en samlet løsning, som både indeholder de oprindelige krav og ønsker, som var: et præsentabelt og rekreativt område, en sti gennem, forskellige opholds- og aktivitetsspot og parkering (for cykler og biler). Men har også indarbejdet de 10 forslag der blev udvalgt i den idékonkurrence, der blev afholdt i efteråret 2020.
Indledningsvis igangsættes området ud for badeanstalten – det område der i dag hovedsagelig henligger med grus efter byggearbejderne. Senere, når diverse tilladelser mm foreligger, vil resten at arealet blive udført. Det drejer sig hovedsageligt om området syd for badeanstalten, herunder udførelse af den nye trappe ud i vandet og den nye (lidt hævede) sandstrand.