Kriseberedskabsledelsen har hidtil mødtes ca. to gange ugentligt for at sikrer den overordnede styring af kommunens Covid-19-drift. I sidste uge har der været afholdt møder tirsdag den 12. maj og fredag den 15. maj. Fra i morgen tirsdag den 19. maj ændres kriseberedskabsledens møder til at være en del af det øverste administrative chefgruppes normale møder. Dette er en naturlig konsekvens af, at Covid-19-driften er stabiliseret på en måde, så det giver mening at fortsætte arbejdet i de vante administrative ledelsesstrukturer.
Ugens møder har særligt haft fokus på forberedelserne af 6.-10. klasserne opstart i dag den 18. maj. Kommunen og skolerne har fået lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer. I forlængelse af de større børns tilbagevenden til skolerne betyder anden fase også genåbning af klubtilbud samt ind- og udlån på biblioteket. Udover dette starter de politiske fora, dvs. Kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget og de stående udvalg, op igen med at afholde fysiske møder fra og med denne uge.
Der arbejdes fortsat videre med konkrete planer og mulige scenarier omkring fase tre, som ventes at træde i kraft den 8. juni.
Den administrative chefgruppe (Chefforum) vil løbende melde ud om seneste nyt i forbindelse med planlægningen af nye genåbningstiltag.