![](/Admin/Public/GetImage.ashx?Image=/Files/Images/Nyheder/2020/2_Kvartal/Bøger i indkøbskvurv.jpg&Width=768&Crop=5)
Og savner du bibliotekets mængde af bøger at låne fra?
Så er der hjælp på vej.
Langeland Bibliotek laver nu en ordning med biblioteksposer, som du kan bestille på hjemmesiden. På hjemmesiden skal du udfylde en formular, som vi efterfølgende sammensætter en pose ud fra.
Du kan vælge mellem flere genrer: krimi/spænding, kærlighed, nutidsromaner, historiske romaner, biografier, billedbøger til de mindste, letlæsningsbøger og mange flere – se selv mulighederne på:
Poserne sammensættes af personalet på biblioteket, udlånes til dig og sættes i karantæne 48 timer. Herefter kan de afhentes hos H. C. Bøger & Papir indenfor 5 dage. Vi sender dig en mail med et afhentningsnummer, og du skal medbringe mailen til butikken, hvor nummeret står.
Vi arbejder naturligvis efter statens forskrifter om afstand, hyppig håndvask og afspritning. Bøgerne har foreløbig en udlånsfrist på 6 uger, og de leveres i nye plastikposer.
Vi håber, ordningen kan være til gavn og glæde for alle og måske især de mange ensomme, der er isolerede i denne tid.
Husk også de mange digitale tilbud, Langeland Bibliotek giver adgang til: e-bøger, vidensdatabaser, tidsskrifter og meget andet.
Da vi ikke tilskriver gebyrer pga lukningen, skal alt udlånt materiale beholdes hjemme. Det er ikke muligt at aflevere på biblioteket, da alle biblioteker er lukkede pga corona.