Danmark oplever lige nu en stigning i antallet af Corona-smittede. Sundhedsstyrelsen opfordrer til forsigtighed. Særligt hvor mange mennesker samles.
Kommunalvalget er en anledning til at mange mødes på stemmestederne. Hvis du gerne vil undgå at mødes med mange mennesker på én gang, kan du bestille tid til brevafstemning neders på denne side (husk at have dit Nem-ID klar).
Du kan også ringe på tlf. 63 51 60 00 og aftale en tid til brevafstemning. Du kan ringe mellem kl. 10 og 12 på alle hverdage, undtagen onsdag. Om torsdagen kan du også ringe mellem kl. 13 og 17.
Hvis du ikke vil bestille en tid, kan du møde op og trække et nummer. Du må regne med ventetid.
Du kan brevstemme på rådhuset i Rudkøbing helt frem til 12. november.
Hvis du gerne vil stemme på dit lokale valgsted, kan det være en god ide at komme om formiddagen eller først på eftermiddagen. Der plejer nemlig at komme flest vælgere fra morgenstunden og igen mellem kl. 16 og 19. Smitterisikoen falder, hvis du i stedet for at sige din fødselsdato på valgstedet viser fx dit kørekort, sundhedskort eller pas. Hvis du har de oplysninger på en app til telefonen, kan de også bruges.
Hvis du gerne vil beskytte dig selv og andre mod smitterisiko, kan du medbringe din egen kuglepen eller blyant til at stemme med. Du er også meget velkommen til at bære mundbind på afstemningsstedet.
Du kan stadig stemme på valgdagen, hvis du er smittet med Coronavirus. Også selv om du er isolation. Så skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at bruge mundbind og gerne medbringe egen kuglepen. Der er også mulighed for at du som smittet kan stemme i din bil foran afstemningsstedet. Hvis du gerne vil stemme i bilen, skal du ringe til Hanne Kroggaard på telefon 24 47 04 52 og aftale det.