Den 15. september er det 70 år siden, at Langelandsfortet blev taget i brug som operativ enhed. Det forsvarshistoriske bygningsværk skal fejres - og vi vil under festlighederne tænke tilbage på de mange mennesker som over årene har skabt og fastholdt historiens vingesus her på stedet. Fortet har udgjort en vigtig del af mange menneskers arbejdsliv. Det skal vi selvfølgelig fejre!
I den anledning inviteres du hermed til en lille ceremoni fredag den 15. september 2023 kl. 15.00, hvor Greve Christian Ahlefeldt-Laurvig vil sige et par ord, inden der affyres skud med salutkanonen. Museet byder på forfriskninger ved samme lejlighed. Dette bliver i startskuddet til et par dages fejring af fortets fødselsdag.
Både fredag d. 15. september og lørdag d. 16. september vil være fyldt med en masse spændende aktiviteter, herunder køretøjsudstilling, mulighed for ture rundt på fortet i vores militærgruppevogn, foredrag, overflyvning af F16-fly, opstart af de originale dieselsmaskiner, reenactment af fortets nærforsvar og meget mere.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu og kom forbi og deltag i festen med sammen med os.