Husk at du som grundejer har pligt til at beskære beplantning langs vej, fortov og sti, samt renholde arealer ud for din ejendom.
For at sikre dine medborgeres trafiksikkerhed skal du som grundejer renholde og beskære beplantning så kørebaner, fortove og stier uhindret kan udnyttes i den fulde bredde.
Du skal beskære og klippe
- helt ind til skel
- å frihøjden over fortov/sti er minimum 2,75 m
- så frihøjden over vej er minimum 4,2 m
Herudover skal du ud for din ejendom
- fjerne ukrudt og feje befæstet fortov/sti
- fjerne affald og andet, der er til ulempe for færdslen
- renholde grøfter, rendestene og rendestensriste for alt, der kan hindre vandets frie løb.
Kommunen henstiller til, at klipning og beskæring i overensstemmelse med reglerne sker snarest og senest den 1. juli 2021.