![](/Admin/Public/GetImage.ashx?Image=/Files/Images/Nyheder/2021/3_Kvartal/Bagenbjerg mølle øst.png&Width=768&Crop=5)
Lørdag den 4. september 2021 bliver Kulturarvsdag i Langeland Kommune 2021.
Besøg gamle købstadsgårde i Rudkøbing eller møllen i Tullebølle, smag på langelandske æbler i Medicinhaverne, tag med på byvandringer i Bagenkop, Rudkøbing eller på Strynø, hør historier fra Klæsø. Det er blot nogle eksempler på de 30 arrangementer, man kan opleve over hele kommunen lørdag den 4. september. På dagen vil foreninger og private, lokalarkiver og museum, kirker og institutioner stille op og fortælle om eller vise rundt i eksempler på langelandsk kulturarv.
Der er aktiviteter fra Hou til Bagenkop, og selv om ingen umuligt kan nå at se det hele, er det gjort lidt lettere for publikum at komme rundt. I dagens anledning er det nemlig både gratis at køre med Fynbus på hele Langeland og tage færgen til Strynø.
Der er lavet et fælles program for arrangementet, som kan findes på Facebook og her på hjemmesiden ved at scanne QR-koden eller via linket nederst på siden.
Om initiativet
Bag kulturarvsdagen står Kulturelt Samråd i samarbejde med Langelands Museum, Langelands Bibliotek og Bevaringsforeningen mfl. Kulturarvsdagen er støttet af Langeland Kommune og Realdania.
QR-Kode:
Der er for 2021 lavet en oversigt over tilmeldte arrangementer, og det vil frem til d. 3. september kl. 9 være muligt at få et arrangement med på listen. Det er dog ikke længere muligt at nå med i den fælles annonce eller plakat, der er udarbejdet.