På Danmarks Naturfonds gods Skovsgaard åbner lørdag den 13. juni kl. 15 to udstillinger med strandingen af en tysk flydedok fyldt med franske og sovjetiske krigsfanger på stranden ved Påø den 4. maj 1945 som omdrejningspunkt.
Langelands Museum er nu klar til på 1. sal i Skovsgaards hovedbygning at vise en udstilling, der fortæller historien om en af de mest dramatiske hændelser på øen i forbindelse med Anden Verdenskrig og befrielsen.
Udstillingen på Skovsgaard fokuserer på de franske fanger, der blev indkvarteret på Sydlangeland, og som kunne rejse hjem allerede den 30. maj 1945.
I museets lokaler i Rudkøbing vises derefter forløbet for de sovjetiske krigsfanger, der var indkvarteret på byens skole, indtil de blev hjemsendt den 17. august 1945. ”Vi er glade for nu endelig at få lov til at fortælle den spændende historie om mødet mellem langelænderne og disse nødstedte allierede soldater, der fra den ene dag til den anden blev en del af øens liv.” siger museumsformidler Peter Krogsted Nielsen, der planlægger udstillingen.
Der er samtidig fernisering på en temaudstilling inspireret af den voldsomme situation, som de 1400 strandede krigsfanger var blevet bragt i. Først drivende rundt i Østersøen i flere døgn, for derefter at lande på den langelandske kyst ved Påø ud for Skovsgaard. Heldigvis skete det i døgnet den 4. maj 1945, hvor freden blev erklæret i Danmark.
De tre kunstnere har, med hver deres vinkel fortolket episoden og tiden derefter.
For yderligere kontakt:
Kunstnerne, Keld Nielsen: 20321046
Langelands Museum, PeterKrogsted Nielsen: 40411792
Skovsgaard Gods, Marianne Krag Petersen: 26185526