I forbindelse med udvidelse af staldanlæg, har Langeland Kommune modtaget ansøgning om medbenyttelse af en privat vandløbsledning beliggende Nørreballevej 13, 5932 Humble, matr.nr. 13a, Tryggelev By, Tryggelev. Vandløbsledningen har udløb i Nørreballe Nor og er omfattet af vandløbsloven.
Afgørelse
Langeland Kommune giver i henhold til vandløbslovens §§ 5, 63 og 68, tilladelse til, at udlede tagvand fra udvidet tagareal på 1122 kvm til privat vandløbsledning, beliggende på Nørreballevej 13, 5932 Humble.
Link til afgørelsen:
Afgørelse - Nørreballevej 13 - 19/10115
Klagevejledning:
Ovenstående afgørelse kan i henhold til § 80 i vandløbsloven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er offentliggjort. Afgørelsen vil blive annonceret på Langeland Kommunes hjemmeside.
Du klager digitalt via Klageportalen, som du har adgang til via www.borger.dk eller www.virk.dk. eller via Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Langeland Kommune, som videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Andre kan også klage over afgørelsen. Det betyder, at enhver der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald er klageberettiget.
Du skal betale et gebyr på 900,- kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet for at få behandlet klagen. Hvis du får helt eller delvist medhold, får du gebyret betalt tilbage