Langeland Kommunes nuværende Sundhedspolitik er fra 2013. Den er centreret omkring Langeland Kommunes sundhedsfremmende og forebyggende indsatser med prioriterede indsatsområder som fysisk aktivitet, alkohol og kost og sund vægt. Der er udarbejdet et høringsudkast til en revidering af politikken.
Den reviderede Sundhedspolitik tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens folkesundhedsbegreb og sætter derfor mål for sundheden gennem både sundhedsfremme, forebyggelse, tidlig opsporing, rehabilitering, behandling og pleje.
Politikken præsenterer baggrund, formål, vision, værdier, indsatsområder og mål for arbejdet med sundhed i Langeland Kommune. Den bygger videre på nuværende sundhedspolitik om en flerstrenget tilgang til sundhedsarbejdet, så sundhed både er fysisk, mental og social sundhed, at sundhed beror på både frie og ufrie sundhedsvalg, samt at sundhed både omfatter livsstil og levekår.
Høringsprocessen kører frem til 1. september 2023.
Kontakt
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte:
René Clausen
Sundhedssekretariatet
E-mail: retc@langelandkommune.dk