
Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af nye anlæg på Statenevej 16, 5900 Rudkøbing, og påbegynder hermed sagsbehandlingen af denne ansøgning.
Udvidelsen er omfattet af husdyrbrugloven. Det betyder, at der skal ske en vurdering af væsentlige virkninger på miljøet. Der ansøges om en godkendelse efter den nye husdyrbruglov til et produktionsareal på i alt 6536 m2 fordelt med 3251 m2 i eksisterende stalde og 3285 m2 i nye stalde. To stalde forlænges og der bygges en ny stald samt to nye gyllebeholdere.
Produktionsareal er staldareal, hvor dyrene afsætter gødning over længere tid.
Ansøgningsmaterialet er vedhæftet som bilag. Ansøger har vurderet, at det ansøgte projekt overholder kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT) ved brug af gyllekøling, gylleforsuring samt overdækning af gyllebeholdere. Ansøger vruderer at grænseværdierne for ammoniakdeposition på naturområder og geneniveauerne for lugt er overholdt.
Ansøger vurderer, at projektet ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet.
I loven er der forskellige krav til offentlighed i sagsbehandlingen, som omfatter:
• 14 dages forannoncering, hvor enhver kan komme med kommentarer til ansøgningen, ud fra ansøgningsmaterialet.
• En 30 dages høringsperiode, når der er udarbejdet et udkast til godkendelsen. De personer, der har mulighed for at komme med kommentarer til udkastet, er naboer, og enhver der berøres af afgørelsen. Herunder foreninger og organisationer som ifølge loven har ret til at blive hørt. De nævnte parter vil få besked om høringen direkte. Hvis du ikke er omfattet af ovenstående kategorier, og ønsker at få tilsendt udkastet til afgørelsen, skal du give os besked.
• Annoncering af afgørelsen. Når den endelige afgørelse er truffet, får berørte parter direkte besked og der vil være en offentlig annoncering af afgørelsen, efterfulgt af en 4 ugers klageperiode.
Sagsbehandlingen varetages af til Natur og Miljø, Svendborg 135, 5762 Vester Skerninge. Har du indledningsvis nogle kommentarer til ansøgningen, kan de indsendes via E-mail på landbrug@svendborg.dk. Har du spørgsmål, kan de rettes til telefon: 62 23 34 44. Vi skal modtage dine kommentarer senest den 27. maj 2020.