I henhold til det forpligtende samarbejde med Langeland er det Svendborg Kommune, der godken-der og fører tilsyn med det konkrete husdyrbrug.
Vi behandler ansøgningen efter husdyrbrugloven, og det indebærer, at kommunen skal vurdere, hvordan det ansøgte projekt påvirker miljøet.
Der er søgt om at få godkendt et samlet produktionsareal på 4.839 m2, og etablering af følgende nye bygninger:
• 2 stalde til slagtesvin
• 1 gyllebeholder med overdækning
Svendborg Kommune har i juli 2023 gennemført en offentlig høring, hvor det samlede ansøg-ningsmateriale blev fremlagt. Herefter har kommunen udarbejdet et udkast til afgørelse, som nu sendes i høring for offentligheden, berørte myndigheder og stater samt relevante foreninger og or-ganisationer.
Høringsmaterialet består af følgende:
1. Ansøgningsmaterialet fra it-systemet ”husdyrgodkendelse.dk”
2. Miljøkonsekvensrapport (ansøgers vurdering af miljøpåvirkningen)
3. Svendborg Kommunes udkast til afgørelse
Ansøgningsmaterialet og miljøkonsekvensrapporten, samt supplerende oplysninger, danner grund-lag for det udkast til afgørelse, som Svendborg Kommune har udarbejdet. Materialet fremgår ne-derst på denne side.
Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til det fremlagte materiale, skal du sende dem skriftligt til:
• E-mail: landbrug@svendborg.dk eller
• Svendborg Kommune, Natur og Miljø att. Team landbrug, Svendborgvej 135, 5762 V. Sker-ninge.
Spørgsmål eller bemærkninger skal modtages senest 19. februar 2024.
Det videre forløb
Svendborg Kommune træffer herefter afgørelse, og kommunens behandling af høringssvarene vil fremgå af afgørelsen.
Afgørelsen offentliggøres digitalt på Svendborg Kommunes hjemmeside. Herefter følger en periode på 4 uger, hvor klageberettigede har mulighed for at sende en klage over kommunens afgørelse. Det vil til den tid fremgå af afgørelsen, hvem der er klageberettiget, og parter i sagen vil blive orien-teret direkte, når der træffes afgørelse.
Behandling af persondata
Vi gør opmærksom på, at når vi arbejder med en sag vil oplysninger, som vi modtager fra dig blive behandlet i vores IT-systemer. Vi kan f.eks. i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelses-forordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/datasikkerhed.
Har du spørgsmål til dette opslag kan du skrive en mail til landbrug@svendborg.dk eller ringe på telefon: 6223 3444.