I henhold til det forpligtende samarbejde med Langeland er det Svendborg Kommune, der godkender og fører tilsyn med det konkrete husdyrbrug.
Vi har modtaget ansøgningen og den skal behandles efter husdyrbrugloven, og det indebærer, at kommunen skal vurdere, hvordan det ansøgte projekt påvirker miljøet. Inden vi går i gang med sagsbehandlingen, skal offentligheden have mulighed for at komme med bemærkninger jf. forvaltningsloven.
Der er søgt om at få godkendt et samlet produktionsareal på 7.513 m2.
Produktionsarealet er defineret som det areal, i fastplacerede husdyranlæg, hvor dyrene kan opholde sig, og hvor de har mulighed for at afsætte gødning.
Der er søgt om at etablere følgende nye bygninger:
- En ny stald til kalve
- To nye tilbygning til eksisterende stalde
- En fritliggende gyllebeholder med overdækning
- Fortank med betonlåg
- Udvidelse af eksisterende plansilo
- Møddingsplads
Derud over søges om at kunne anvende hele staldanlægget med undtagelse af den nye stald til kalve til samtlige typer af kvæg, kaldet ”Flexgruppe; Alle kvæg”.
Det betyder at ansøger kan anvende staldene til alle typer af kvæg samt blandinger heraf.
Det samlede ansøgningsmateriale kan ses nedenunder.
Inden kommunen starter med at behandle ansøgningen, skal offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater have mulighed for at stille spørgsmål og udtale sig om det ansøgte projekt. Da projektet ikke medfører påvirkninger, der berører andre stater, gennemføres der ikke høring af stater.
Langeland Kommune gennemfører nu en offentlig høring, og eventuelle spørgsmål eller bemærkninger til ansøgningen skal sendes skriftligt til:
- Landbrug@svendborg.dk eller
- Svendborg Kommune, Natur og Miljø att. Team landbrug, Svendborgvej 135, 5762 V. Skerninge.
Spørgsmål eller bemærkninger skal modtages senest 20. marts 2024.
Det videre forløb
Den videre proces er herefter, at:
- Svendborg Kommune gennemfører en høring i 30 dage af offentligheden, berørte myndigheder, samt relevante foreninger og organisationer over udkast til afgørelse. Offentliggørelsen vil foregå digitalt på Svendborg og Langeland Kommuners hjemmesider. Naboer og andre berørte vil blive orienteret direkte via digital post. Øvrige, der ønsker at modtage et udkast til afgørelse, skal give os besked på mail eller almindelig post ( - se kontaktoplysninger ovenfor) hurtigst muligt og senest in-den den offentlige høring på 30 dage sættes i gang.
- Svendborg Kommune afgør sagen, og afgørelsen offentliggøres digitalt på Svendborg og Lange-land Kommuners hjemmesider. Herefter følger en periode på 4 uger, hvor klageberettigede har mu-lighed for at klage over kommunens afgørelse. Det vil til den tid fremgå af afgørelsen, hvem der er klageberettiget.
Vi gør opmærksom på, at når vi arbejder med en sag vil oplysninger, som vi modtager fra dig blive behandlet i vores IT-systemer. Vi kan f.eks. i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger. Du kan læse mere om Databeskyttelses-forordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/datasikkerhed.
Har du spørgsmål til dette opslag kan du skrive en mail til landbrug@svendborg.dk eller ringe på telefon 62233444.