Ansøgningen skal behandles efter husdyrbrugloven og det indebærer at kommunen skal vurdere om det ansøgte projekt påvirker miljøet ud over lovens fastsatte grænser.
Det eksisterende staldanlæg rummer 7.225 m2 produktionsareal. Produktionsarealet er defineret som det areal, i fastplacerede husdyranlæg, hvor dyrene kan opholde sig, og hvor de har mulighed for at afsætte gødning. Der er søgt om at få godkendt det samme produktionsareal, som i den eksisterende drift, men med den ændring at 149 m2, som hidtil har været anvendt til slagtesvin, samt 3.373 m2, som hidtil har været brugt til smågrise, kan anvendes til smågrise, slagtesvin eller en kombination af begge dele. Fleksibiliteten kaldes ”Flexgruppe Slagtesvin og Smågrise”. En miljøgodkendelse efter de nyeste regler giver lov til at fylde staldene inden for anden lovgivning (bl.a. dyreværnsloven).
Samtidig søges der om at anvende gylleforsuringsanlægget med en lavere effekt end hidtil. Det giver en forøget ammoniakfordampning fra staldanlægget til de omkringliggende naturområder. Kommunen skal vurdere, om den øgede belastning er indenfor lovenes grænser for merbelastning.
Der bygges ikke nyt i forbindelse med miljøansøgningen eller ændres i eksisterende bygningssæt, ligesom der ikke ændres i driften for hvad angår antal transporter, lys – og støj- påvirkning mv.
Det samlede ansøgningsmateriale kan ses nedenunder.
Inden kommunen starter med at behandle ansøgningen, skal offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater have mulighed for at stille spørgsmål og udtale sig om det ansøgte projekt. Da projektet ikke medfører påvirkninger, der berører andre stater, gennemføres der ikke høring af stater.
Svendborg Kommune gennemfører nu en offentlig høring, og eventuelle spørgsmål eller bemærkninger til ansøgningen skal sendes skriftligt til:
Det videre forløb
- Svendborg Kommune gennemfører en høring i 30 dage af offentligheden, berørte myndigheder, samt relevante foreninger og organisationer over udkast til afgørelse. Offentliggørelsen vil foregå digitalt på Svendborg og Langeland Kommuners hjemmesider. Naboer og andre berørte vil blive orienteret direkte via digital post. Øvrige, der ønsker at modtage et udkast til afgørelse, skal give os besked på mail eller almindelig post ( - se kontaktoplysninger ovenfor) hurtigst muligt og senest inden den offentlige høring på 30 dage sættes i gang.
- Svendborg Kommune afgør sagen, og afgørelsen offentliggøres digitalt på Svendborg og Langeland Kommuners hjemmesider. Herefter følger en periode på 4 uger, hvor klageberettigede har mulighed for at klage over kommunens afgørelse. Det vil til den tid fremgå af afgørelsen, hvem der er klageberettiget.