I forbindelse med at budgetprocessen for 2022 blev godkendt i Økonomiudvalget den 4. januar 2021 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et budgetkatalog med forslag til årlige budgetreduktioner for i alt 6,0 mio. kr. Af de 6,0 mio. kr. indgår en årlig effektiviseringsramme på 3,5 mio. kr., som blev aftalt i budgetaftale 2021, der blev indgået den 22. september 2020. Oven i de 3,5 mio. kr. lægges 2,0 mio. kr. for at imødekomme et udgiftspres på velfærds-områderne. Endelig afsættes der 0,5 mio. kr. til at tilbagerulle en besparelse vedrørende udskudt genbesættelse af vakante stillinger.
Budgetkataloget blev overordnet drøftet i forbindelse med strategiseminaret den 8. marts 2021. Efterfølgende har budgetkataloget været drøftet i fagudvalg samt i Økonomiudvalget i april 2021. Endelig har der været en politisk opfølgning på drøftelserne i fagudvalg og Økonomiudvalg den 22. april 2021.
Budgetkataloget indeholder i dens nuværende form forslag til budgetreduktioner på 6,4 mio. kr. i 2022 og 7,0 mio. kr. fra og med 2023.
Høringsfristen for den offentlige høring er sat til den 30. maj 2021.
Derefter vil budgetkatalog 2022 inklusive høringssvar blive drøftet i fagudvalg og Økonomiudvalg i juni 2021. Endelig budgetkatalog 2022 blive drøftet i forbindelse med budgetseminariet den 28. juni 2021. Herefter vil de endelige forslag i budgetkataloget blive indarbejdet i budgetmaterialet for 2022 og overslagsårene 2023-2025.