Referat

Spørgsmål indkommet den 23.08.2021 fra Kim Nielsen og Jette Benzon Jespersen.

Der er til spørgetiden modtaget en henvendelse på en konkret byggesag.

Herudover er der gjort opmærksom på kommunens meget lange byggesagsbehandlingstid.

Der spørges også ind til om "Kommunalbestyrelsen har overvejet at bruge en privat aktør til at afhjælpe denne arbejdsbyrde".

Den 8. juni 2021 indgik Regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for 2022, hvilket danner rammen om Langeland Kommunes budgetlægning. Desuden har aftalen om en reform af udligningssystemet fra 2020 en væsentlig betydning for de økonomiske rammer i kommunen.

Budgetoplægget tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2021-2024 og følgende ændringer:

• Statsgarantien for 2022 herunder skatter, tilskud og udligning
• KL’s skøn for pris- og lønfremskrivninger
• Politiske beslutninger (tillægsbevillinger m.v.)
• Konjunktur, demografi, mængder og takster
• Lovændringer
• Uhensigtsmæssig budgetlægning eller fejl fra tidligere budgetlægning
• Omplaceringer

1. behandling af budgetforslag 2022-2025:

I forbindelse med at Økonomiudvalget godkendte budgetprocessen for 2022 den 4. januar 2021 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes forslag til et budgetkatalog. Administrationen skulle i den forbindelse finde reduktionen for i alt 6,0 mio. kr. årligt. Reduktionerne blev drøftet på et strategiseminar mellem Kommunalbestyrelsen og administrationen den 8. marts 2021, hvorefter budgetkataloget blev sendt til behandling i fagudvalg og Økonomiudvalget i april 2021. Budgetkataloget blev efterfølgende sendt i høring med reduktioner på i alt 6,4 mio. kr. i 2022 og 7,0 mio. kr. årligt i 2023-2025. Budgetkatalog 2022 inklusive høringssvar blev behandlet i fagudvalg og Økonomiudvalget i juni 2021, hvorefter det blev drøftet i Kommunalbestyrelsen på et budgetseminar den 28. juni 2021. I den forbindelse blev det aftalt, at to af forslagene skulle udgå, hvorfor budgetkataloget nu indeholder reduktioner på i alt 6,6 mio. kr. i 2022 og 6,7 mio. kr. årligt i 2023-2025. For yderligere information se bilag 5.1.

De tekniske ændringer i 2022 udgør en merudgift på samlet 26,1 mio. kr. ekskl. pris- og lønfremskriv­ning og tillægsbevillinger. Den nærmere specifikation fremgår af bilag 3.1 og beskrivelserne i bilag 4.1.

På trods af en udligningsreform, som skulle give bedre forudsætninger for velfærd i hele landet – et Danmark i bedre balance –, er det fortsat ikke muligt at opnå en økonomisk balance i Langeland Kom­mune uden et særtilskud. Det er fortsat nødvendigt med et særtilskud, for at kunne overholde budgetlo­ven og finansiere afdrag og anlæg i både 2022 og i overslagsårene.

Langeland Kommune ansøgte den 3. august 2021 Indenrigs- og Boligministeriet om særtilskud på 69 mio. kr., som var indregnet i det tekniske budgetforslag, der behandledes på Økonomiudvalgets møde den 16. august 2021. Indenrigs- og Boligministeriet har 30. august 2021 meddelt Langeland Kommune særtilskud for 2022 på 36,996 mio. kr., som er indregnet i budgetforslaget.

Langeland Kommune har ligeledes ansøgt om lånedispensation på 10,0 mio. kr., som ligeledes var indregnet i de tekniske ændringer. Der er 200 mio. kr. i ministeriets lånepulje. Indenrigs- og Boligministeriet har 30. august 2021 meddelt Langeland Kommune lånedispensation for 2022 på 6,0 mio. kr., svarende til en låneprocent på 60.

Tirsdag den 28. september 2021 kl. 12.00 er sidste frist for aflevering af ændringsforslag fra Kommunalbestyrelsens medlemmer til Økonomiudvalgets 2. behandling af budgettet.

Midtvejsreguleringen af finansiering fordeler sig således på de forskellige poster:

Oversigt over efter- og midtvejsregulering 2021 i 1.000 kr.

Midtvejsregulering af statstilskuddet dækker over konsekvenser af tidligere lovvedtagelser, som ikke er nået at komme med i den oprindelige fastsættelse af statstilskuddet.

I 2021 dækker midtvejsreguleringen bl.a. over, at regeringen og KL som led i økonomiaftalen for 2022 blev enige om, at midtvejsvurderingen af overførselsudgifterne giver anledning til en midtvejsregulering.

Ifølge midtvejsvurderingen skønnes overførselsudgifter under skønnet i økonomiaftalen for 2021. Kommunerne forventes derfor ikke at få så høje udgifter, hvorfor balancetilskuddet reduceres.

Midtvejsreguleringen af statstilskuddet afregnes normalt i 4. kvartal og fordeles efter folketallet. Udbetalingen af den del af midtvejsreguleringen, der vedrører kompensation for håndtering af COVID-19 er dog ekstraordinært fremrykket til 1. september 2021.

I 2021 gives et særtilskud, der vedrører initiativer i forbindelse med COVID-19, til styrkelse af rehabilitering mv. til sårbare ældre. Tilskuddet fordeles efter ældrenøglen. Særtilskuddet udbetales 1. september 2021 og løfter udgiftsloftet i 2021.

Kommunens bidrag til den særlige tilskudsordning til kommuner med dårlig udvikling i ledighed afregnes i forbindelse med midtvejsreguleringen.

Kommunernes nettoudgifter til forsikrede ledige finansieredes frem til udligningsreformen via beskæftigelsestilskuddet. Midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet er derfor bortfaldet fra 2021, hvorfor der ved denne midtvejsregulering alene er tale om endelig efterregulering af beskæftigelsestilskud for forrige år.

Kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis kommunen har sat skatten op i forhold til 2007, og udskrivningsprocenten samtidig overskrider 24,87 %. Afregningen af det skrå skatteloft sker ved midtvejsreguleringen.

Der fremsendes forslag til mødeplan for de politiske udvalg for 2022. Kommunalbestyrelsesmøderne foreslås som udgangspunkt afholdt den 4. uge i måneden i Rådhussalen på 2. sal, så vidt det er muligt for den praktiske planlægning.

Ved budgetbehandlingen i oktober vil dette være ændret, således at Økonomiudvalgsmødet afholdes den 1. uge i oktober og Kommunalbestyrelsesmødet den 2. uge i oktober, da 2. behandlingen af budgettet skal være foretaget inden den 15. oktober, og der skal være mindst tre uger imellem 1. og 2. behandlingen af budgettet.

Kommunalbestyrelsesmøderne foreslås afholdes således:

Mandag den 24. januar

Mandag den 28. februar

Mandag den 28. marts

Mandag den 25. april

Mandag den 23. maj

Mandag den 20. juni

Mandag den 19. september

Mandag den 10. oktober

Mandag den 21. november

Mandag den 19. december

Yderligere afholdes følgende:

Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg den 13.-14. januar

Strategiseminar den 28. februar

Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg den 17.-18. marts

Folkemøde på Bornholm den 16.-19. juni

Budgetseminar den 20. juni

Orienterings- og dialogmøde den 30. august

Politisk budgetevaluering den 21. november

Temamøder med generelle emner forud for Kommunalbestyrelsesmøderne

Kommunalbestyrelsens møde i maj afholdes på Strynø

Kommunalbestyrelsen har på mødet den 28. juni 2021 godkendt, at Langeland Kommune anvender alle frisættelsesmulighederne i Lov om velfærdsaftaler, som trådte i kraft den 15. maj 2021.

I den endelige velfærdsaftale med regeringen, som skal være indgået inden udgangen af september 2021, skal Langeland Kommune angive, hvilke mulige paragraffer, der ønskes frisættelse for. Desuden skal Langeland Kommune i et bilag tilkendegive, hvilke kommunale regler, retningslinjer og praksisser, som der frisættes for samt hvilke regler mv., som fortsat vil være gældende i perioden for velfærdsaftalen.

Administrationen foreslår, at udgangspunktet skal være, at ældreområdet frisættes fra alle interne kommunale regler, retningslinjer og praksisser med undtagelse af:

• Langeland Kommunes organisations- og ledelsesgrundlag
• Personalepolitiske værdier
• MED-aftale
• Principper for økonomistyring
• Styrelsesvedtægt for Langeland Kommune

Frisættelsen fra centrale love og kommunale regler mv. vil ske løbende i takt med indsatser udvikles og igangsættes. Indsatserne vil i første omgang være afgrænsede til udvalgte hjemmeplejegrupper eller plejecentre, og kan senere opskaleres til at dække flere enheder eller hele kommunen. Der vil således ikke være tale om, at ældreområdet vil fremstå fuldstændig uden rammer fra aftalens indgåelse i september 2021

Følgegruppen for Velfærdsaftale behandlede sagen 30. august 2021 og anbefaler over for Kommunalbestyrelsen, at ældreområdet som udgangspunkt frisættes for alle kommunale regler, retningslinjer og arbejdsgange med de nævnte undtagelser i perioden for velfærdsaftalens gyldighed. Følgegruppen anbefaler også, at Langeland Kommunes kvalitetsstandarder i denne sammenhæng betragtes som en intern regel og derfor kan frisættes i det omfang, det følger Lov om velfærdsaftaler. Desuden ønskes en ansøgning om muligheden for frisættelse for den årlige gennemgang af kvalitetsstandarderne i aftaleperioden.

Følgegruppen traf tillige beslutning om at anbefale til Kommunalbestyrelsen, at arbejdet med velfærdsaftalen overgår til normalsystemet (Følgegruppen nedlægges), når aftalen underskrives.

Følgegruppen beslutning har været til høring i Ældrerådet, som på møde 2. september 2021 kom med følgende udtalelse:

• Ældrerådet tog status til efterretning og er forventningsfulde i forhold til de muligheder både interne frisættelser og frisættelser for lovgivning giver.
• Ældrerådet påskønner medarbejdernes positive reaktion og konstruktive input.
• Ældrerådet ser frem til det fortsatte nære samarbejde omkring velfærdsaftalen.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at delegere kompetencen til at anmode om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål til:

Ældre- og sundhedschef Marianne Nystrøm Larsen

Børn-, unge- og socialchef Lone Bjerregaard

Juridisk konsulent Hayriye Dogan.

Marianne Nystrøm Larsen er fratrådt sin stilling i Langeland Kommune, og det har vist sig at være sårbart hen over ferieperioden, at kun to personer er udpeget til varetagelse af opgaven for hele kommunen.

Det anbefales derfor, at der tages stilling til delegering af kompetencen til yderligere to personer, konstitueret ældre- og sundhedschef Britta Brix Madsen og myndighedsleder Helle Petersen.

Som besluttet i den politiske aftale den 29. januar 2021 har Langeland Kommune ansøgt puljen til borgerrådgiver om støtte til etablering af borgerrådgiverfunk­tionen. Da Langeland Kommune er en lille kommune ansøges om støtte til at etablere funktionen som en deltidsstilling med 15 timer ugentligt.

For at eventuel opnået støtte kan udbetales, skal der inden udbetalingen foreligge en formel beslutning om, at kommunen vil oprette en borgerrådgiverfunktion efter §65e i den kommunale styrelseslov. Det er forventningen, at borgerrådgiverfunktionen kan etableres i 4. kvartal 2021, såfremt der opnås statslig støtte hertil.

Borgerrådgiveren skal være uddannet jurist eller socialrådgiver, og helst have erfaring med kommunal sagsbehandling. Den offentlige debat om en borgerrådgiver tager ofte afsæt i velfærdsområderne. Etableringen af en borgerrådgiverfunktion er dog bredt set et væsentligt element i bestræbelsen på at forbedre såvel borgernes retssikkerhed, deres jævnbyrdige dialog med kommunens administration som administrationens arbejde med kommunikation og omhyggelighed i sagsbehandlingen. Det er derfor afgørende vigtigt, at en borgerrådgiver ikke begrænses i sit virke til et eller få sagsområder. Der skal være mulighed for at rådgiveren i alle kommunale sagsområder kan rådgive og lette borgernes vej ind til kommunen og tillige rådgive administrationen.

En borgerrådgiverfunktion skal etableres efter §65e i lov om kommunernes styrelse, så borgerrådgiveren kan varetage sine opgaver uafhængigt af den øvrige administration. Det indebærer, at borgerrådgiveren ikke blot skal rådgive borgerne, men også føre et tilsyn med administrationens sagsbehandling, afgørelser og kommunikation. Til denne tilsynsopgave hører muligheden for, at borgerrådgiveren af egen drift kan gennemføre undersøgelser af kommunens administration. Borgerrådgiveren definerer selv hvilke sager eller sagsområder, der gøres til genstand for undersøgelser.

En borgerrådgiver afrapporterer til Kommunalbestyrelsen i en årlig rapport med oplysninger om antallet og arten af sager og opmærksomhedspunkter (første gang i 1. kvartal 2023). I denne rapport kan borgerrådgiveren også præsentere sine anbefalinger til at forbedre og værne om borgernes retssikkerhed og øge forståelsen af kommunens kommunikation. Der skal ligeledes være adgang, at borgerrådgiveren minimum årligt kan præsentere og drøfte sit virke med Økonomiudvalget.

Kommunens kommunikation til borgerne skal afspejle borgernes situation. Det vil konkret sige, at kommunikationen skal være venlig, præcis og empatisk, navnlig i sager, hvor der måske meddeles helt eller delvist afslag på det ansøgte.

For såvel borgere som Kommunalbestyrelsen spiller det en afgørende rolle, at borgerrådgiveren er let tilgængelig. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at en borgerrådgiver har faste tidspunkter for personlig eller telefonisk samtale, ligesom der med fordel kan være en kontaktmulighed via kommunens hjemmeside.

Det er ikke alle udgifter til etablering af en borgerrådgiver, der kan søges om støtte til. Beslutningen om at ansøge puljen til borgerrådgivere har derfor nogle afledte økonomiske konsekvenser, såfremt der opnås støtte.

Tabellen giver et overblik over den anslåede samlede økonomi ved eventuel etablering af en borgerrådgiverfunktion i Langeland Kommune.

Ligestillingslovens §4 byder alle offentlige myndigheder at arbejde for ligestilling mellem kvinder og mænd og at indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Lovgivningen ses i forlængelse af, at Danmark er internationalt forpligtet til at indarbejde et ligestillingsaspekt i alle sine politikker og aktiviteter, hvilket fremgår af både CEDAW-konventionen og EU-traktatens artikel 2 og 3. 

I 2017 udarbejdede Rambøll Management Consulting på vegne af Minister for ligestilling ligestillingsredegørelser for de statslige institutioner, regionerne og kommunerne. Ligestillingsredegørelserne gjorde status for indsatsen for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på personaleområdet og med at indarbejde ligestilling på kerneydelserne. Resultatet af ligestillingsredegørelserne placerede Langeland Kommune under den gennemsnitlige pointscore på både personaleområdet og i kerneydelserne. Specielt i arbejdet med kerneydelserne haltede Langeland Kommune efter med at fremme ligestillingen. Ikke alle kønsforskelle udgør et ligestillingsproblem, men viden om kønsforskelle kan bidrage til at målrette ydelserne og til at skabe øget kvalitet, større effektivitet og fremme ligestilling mellem kønnene.

Det er Langeland Kommunes intention, at ligestillingspolitikken skal være med til at sætte fokus på arbejdet med ligestilling. Både på personaleområdet og i kerneydelserne. Ligestilling skal i kommunen vægtes lige så højt, som andre områder med politiske prioritering, og ligestillingen skal virke i samspil med Langeland Kommunes planstrategi, kommuneplan samt andre politiker og strategier.

Ligestillingspolitikken og arbejdet med ligestilling fremmer desuden Langeland Kommunes fokus på FN’s verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene. Særligt fokus på delmål 5.5: Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer i beslutningsprocesser inden for politik, økonomi og det offentlige liv.

Ligestillingspolitikken er blevet til på baggrund af Ligestillingsudvalgets ønske. En arbejdsgruppe med deltagelse af alle forvaltningsgrupper og repræsentation af både politikere, ledere og medarbejdere har udarbejdet et udkast

Forslaget til ligestillingspolitik har været drøftet og blev taget til orientering i Hovedudvalget 23. marts 2021 og i Områdeudvalget for Børn, Unge og Social d. 25. maj 2021. På møde i Ligestillingsudvalget 15. juni 2021 blev ligestillingspolitikken anbefalet overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Boligselskabet Langelands advokat har fremsendt en ansøgning om, at Langeland Kommune giver tilladelse til, at den tidligere administrationsbygning på Engdraget 9, Rudkøbing kan sælges. Det er Almenboliglovens §27, som fastslår, at Kommunalbestyrelsen skal godkende almene boligselskabers salg af ejendomme.

Boligselskabets administration er flyttet til ejendommen beliggende Spodsbjergvej 137. Derfor er ejendommen på Engdraget 9 overflødig i forhold til boligselskabets drift. Der er aktuelt ikke en køber til ejendommen, men for at kunne gennemføre et eventuelt salg hurtigt og smidigt, anmoder boligselskabet om, at kommunen giver en principiel tilladelse til, at ejendommen kan sælges. Kommunens tilladelse skal jf. ovennævnte lovs §27 stk. 10 vedlægges de øvrige salgsdokumenter ved handlens tinglysning.

Da en principiel godkendelse ikke tager afsæt i et konkret salg, må en godkendelsen indeholde det forbehold, at kommunens samtykke til et salg ikke på nogen måde forpligter kommunen til at godkende en ændret anvendelse af ejendommen. En godkendelse af et salg vil således være under forudsætning af, at det sker på det foreliggende plangrundlag og den nuværende anvendelse. Såfremt en køber måtte have ønske om at ændre ved dette, skal der rettes særskilt henvendelse herom til kommunens planmyndighed.

Et politisk flertal ønsker at ændre på Rudkøbing Bymidte som efter planloven er centerområde udlagt til detailhandel. Det drejer sig om at udtage et parkareal på Engdraget og Apotekerhaven ved Brogade, der i lokalplan 77 er udlagt til henholdsvis offentlig park og henholdsvis fredet haveanlæg. Langs Nørregade er der ønske om, at den nordvestlige del af eksisterende bolig bebyggelse i gaden kan anvendes til detailhandel. På Nørrebro 51-71 er der ønske om, at der kan opføres en dagligvarebutik. Området er i dag udlagt til boliger og offentlige boligformål.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en redegørelse jf. planlovens bestemmelser, som muliggør udvidelse af centerområdet i Rudkøbing. Redegørelsen blev modtaget den 9. juni 2021.

Redegørelsen er udarbejdet af COWI og opfylder de lovbestemte redegørelseskrav i planloven. Redegørelsen kan dermed anvendes som grundlag for udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen, som opfylder planlovens krav.

Redegørelsen peger på en mulig øget vækst i omsætning af dagligvarer på Langeland, hvor meromsætningen forventes taget fra dagligvarebutikker i Sundhøj-krydset på Tåsinge. Redegørelsen peger også på, at der vil ske et væsentligt fald i omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker i Rudkøbing, såfremt der placeres en dagligvarer butik på Nørrebro 51-59. Yderligere peger redegørelsen på, at det er vigtigt, at der arbejdes med at sikre en sammenhæng mellem udvidelsesområdet ved Nørrebro 51-71 frem til den centrale handelsgade i bykernen.

Cowi har tidligere udarbejdet en Detailhandelsanalyse af 26. juni 2020, som giver et samlet billede af handelslivet på Langeland herunder Rudkøbing. Detailhandelsanalysen kommer med anbefalinger til, hvordan man kan styrke det samlede handelsliv. Detailhandelsanalysen anbefaler, at det udlagte centerområde gøres mindre, og at handelslivet koncentreres omkring Østergade.

Administrationen anbefaler derfor, at både Redegørelsen af 9. juni 2021 og Detailhandelsanalysen af 26. juni 2020 inddrages i de politiske overvejelser omkring ændringer i Rudkøbings Bymidte, da grundlaget for udarbejdelse af redegørelse og detailhandelsanalyse er meget forskellige:

• Cowi´s Detailhandelsanalyse af 26. juni 2020 tager afsæt i, hvad der skal til for at styrke Rudkøbing som handelsby og sikre et bredt udbud af butikker og kundeorienterede servicefag, hvorimod
• Cowi´s Redegørelse af 9. juni 2021 er udarbejdet for at opfylde de lovbestemte redegørelseskrav i planloven ved eventuel udvidelse af Rudkøbings centerområde.

Detailhandelsanalysen af 26. juni 2020 arbejder med fordele og ulemper for Rudkøbing, som den er nu og kommer i en af hovedkonklusionerne med anbefalinger til, at byens handelscentrum bør indsnævres til området omkring Østergade. Dvs. at Rudkøbing står sig bedst ved at koncentrere handlen. Dertil kommer, at omsætning af dagligvarer er på ca. 112 % point, dvs. større end befolkningsgrundlaget lægger op til.

Administrationen er derfor af den opfattelse, at der ikke alene anvendes Redegørelsen af 9. juni 2021 som grundlag for at konkludere, hvad der er den bedste løsning for Langeland og Rudkøbing på den lange bane.

Administrationens forslag til løsning vil derfor være, at der også arbejdes med indholdet af Cowi´s Detailhandelsanalyse af 26. juni 2020 for at sikre muligheder for tilpasninger af butiksstrukturen omkring Østergade, så både den bevaringsværdige købstad og handelslivet kan udvikles og bevares for fremtiden.

Den overordnede vision for erhvervspolitikken er: ”Erhvervslivet på Langeland, Strynø og Siø udvikler sig og vækster på et bæredygtigt grundlag.”

Det foreslås, at der udarbejdes en operationel handleplan for 2021 og 2022, som der følges op på i udgangen af 2022 i forhold til at justere og ændre på disse.

Forslag til handleplan for 2021 og 2022 er vedlagt som bilag.

Sagen har været behandlet i Erhvervsrådet den 25. august, hvor der er følgende kommentarer:

Erhvervsrådet anbefaler indikatorerne, med den tilføjelse, at mål nr. 4 bæredygtig balance bør have et specifikt mål om at reducere CO2-niveauet. Erhvervsrådet anbefaler endvidere, at der ændres i formuleringerne i mål 11, 12 og 13, hvor der står ”at sikre”, det bør være mere fleksible målsætninger.

På baggrund af Erhvervsråd Langelands høringssvar anbefaler direktionen,

• At målet om at være foregangskommune for grøn omstilling tilrettes med specifikke målbare mål, når kommunalbestyrelsen har vedtaget en handleplan for DK2020
• At mål 11, 12 og 13 omformuleres til følgende:

”At det tilstræbes, at der til enhver tid er attraktive erhvervsgrunde til salg – enten privat eller offentligt”

”At havnene videreudvikles på et bæredygtigt grundlag”

”At vækstskabelse i den bæredygtige turisme understøttes”

Plant et Træ er en almennyttig organisation, der siden 1988 har plantet mere end 1.5 mio. træer i Danmark. Plant et Træ mener, at alle børn i Danmark skal have mulighed for at plante et træ, og gøre træerne og det de kan, til en del af undervisningen. Se mere på organisationens hjemmeside: https://plant-et-trae.dk/

Gennem interesse for organisationen Plant et Træ og initiativ fra kommunen og Rudkøbing Handelsstandsforening blev der i juledagene 2020 samlet penge ind til plantning af træer på Langeland.

Initiativet resulterede i 128 træer, der skal plantes på Langeland af lokale skolebørn. Plant et Træ vil gerne af egne midler støtte op om det lokale initiativ og supplere initiativet, så Langeland kan starte med 10.000 træer i alt.

Plant et Træ vil således bidrage med op til 10.000 træer, svarende til et økonomisk tilskud på 120.000 kr. inkl. moms fra Plant et Træ. Træerne er hjemmehørende træarter, og der plantes så mange træarter som muligt, så skoven kan fungere som træ/naturlæring for skolerne.

Plant et Træ foreslår desuden, at træerne plantes, så de danner en figur/billede set fra luften med henblik på større udbredelse af budskabet om vigtigheden af træplantning se eksempel her: https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/nyplantede-traeer-gemmer-en-hemmelighed-som-kun-kan-ses-fra-luften 

Hvis projektet skal gennemføres, skal Langeland Kommune stille et passende areal på 1-3 ha til rådighed for projektet.

Kommunen bestemmer selv om området skal indhegnes, ligesom eventuel skiltning, P-plads, stier eller lignede etableres og betales af kommunen.

Det er desuden et krav, at området får status af fredskov. Fredskov er skov, der er beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m., og på hvis arealer, der altid skal være skov.

Administrationen har umiddelbart kun kunnet finde ét kommunalejet areal beliggende i nærheden af en skole, og som ikke er underlagt en eller anden form for natur-, strandbeskyttelse, lokalplan eller kommuneplanramme, der hindrer etablering af fredskov.

Arealet er den tidligere Magleby Skoles sportsplads beliggende umiddelbart syd for Magleby. Arealet er på godt 1.5 ha med ca. 400 m til nærmeste skole; Magleby efterskole, se kortbilag.

Arealet er i maj 2020 i henhold til tinglyst tilbagekøbsklausul blevet tilbageskødet til Langeland Kommune i forbindelse med Sydlangelands Ride- og Køreklubs ophør.

Plant et Træ har godkendt, at arealet kan anvendes til plantning af de 10.000 træer.

Administrationen gør opmærksom på, at kommunen samtidigt har fået et tilbud fra Magleby Sogns Jagtforening om overtagelse af arealet. Magleby Sogns Jagtforening havde af tidligere ejer, Sydlangelands Ride- og Køreklub, lov til at anvende arealet til hundetræning og andre foreningsformål og ønsker fortsat mulighed for disse aktiviteter på arealet.

Ejerne af Multihuset ved Nordlangelandshallen har anmodet om lov til at leje og benytte kommunens areal mellem Multihuset og parkeringspladsen til Nordskolen – se rød markering på kortbilag.

Arealet ønskes anvendt til rekreative formål.

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2018-2025 har været i offentlig høring fra 11. maj til 7. juli 2021, og der er ikke indkommet høringssvar i perioden.

En enkelt ejendom, Rue Villavej 7, er blevet fjernet fra adresselisten efter drøftelse med Langeland Forsyning. Efter Langeland Forsynings ønske er opstart af projektet desuden ændret til 2022 i stedet for 2021.

I 2018 vedtog Kommunalbestyrelsen Spildevandsplan 2018-2025 for Langeland Kommune. Den vedtagne spildevandsplan fastlægger, at de fælleskloakerede områder i Rudkøbing omkring Kirkegaardsvej skal separatkloakeres i næste planperiode.

Efter der opstod et jordfaldshul på Kirkegaardsvej den 29. februar 2020, som skyldtes en kollapset kloakledning og store mængder regn hen over vinteren, undersøgte Langeland Forsyning kloakledningen. Undersøgelsen viste, at der er flere kritiske steder på kloakledningen. Separatkloakeringen skulle først være udført i næste planperiode efter 2026, men Langeland Forsyning har på grund af ledningens tilstand foreslået at fremrykke projektet med renovering og separering af ledningen til opstart i 2022.

Forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2018-2025 inddrager separatkloakering af de fælleskloakerede oplande ved Kirkegaardsvej, Rue, Rue Villavej, Strandbakken, Teglbakken og Bellevue i Rudkøbing bestående af 80 ejendomme.

Separering af regn- og spildevand er en del af spildevandsplanens spildevandsstrategi, hvor spildevand skal renses på renseanlæggene, og regnvand skal håndteres lokalt.

I dag ledes spildevand opblandet med regnvand fra de fælleskloakerede områder til Rudkøbing Renseanlæg. Tiltagene i Forslag til Tillæg nr. 1 vil sammen med de allerede vedtagne tiltag i kommunens spildevandsplan medføre en optimering af det overordnede kloaknet. Ved at udlede al regnvandet fra området direkte til recipienten reduceres den mængde opspædet spildevand, der under regn belaster ledninger, anlæg og renseanlæg nedstrøms.

Der udsendes påbud om separatkloakering til ejere af de ejendomme, som indgår i Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2018-2025.

I forbindelse med indgåelse af budgetforliget for 2015 blev der afsat anlægsmidler til renovering af materielgården over en 2-årig periode. Der blev afsat 1,5 mio. kr. i 2015 og 2,5 mio. kr. i 2016.

Der er etableret nyt 700 m2 garageanlæg, carport/overdækning for vogne samt nye kummer til sortering af sten- og grusmaterialer m.m. Der er tillige om- og tilbygget til kantine og mandskabsfaciliteter og etableret værksted i den eksisterende hal.

Anlægsarbejdet er afsluttet i 2020. Der har været et samlet forbrug på anlægsprojektet på 3,75 mio. kr.

Som tidligere besluttet har Job 21 bygget nye bord bænke sæt til anvendelse i det åbne land. Der var afsat 100.000 kr. til projektet. Der er lavet 50 nye sæt, hvoraf 20 er med ryglæn. 20 sæt er allerede placeret ved strande og rastepladser. Vedhæftet er oversigt over placering af de 20 samt forslag til placering af de resterende 30 sæt. Lokaliteter er udvalgt med inspiration fra forslag fra Langelands Sti Venner samt kommunens Facebook side. Der er udelukkende valgt lokaliteter som enten er ejet af Langeland Kommune, eller hvor vi allerede har arbejdsgange. Eksempelvis skraldindsamling eller slåning af sti. Der er indkommet mange forslag om placeringer på private arealer og på arealer ejet af Naturstyrelsen eller Fugleværnsfonden. Disse arealer er fravalgt. Nye aftaler på private arealer kræver stort set altid at kommunen samtidig tilbyder opsætning af skralde spande og pleje af arealet. Lodsejere ønsker ikke et bord/bænkesæt som er fuldkommen tilgroet – eller hvor de selv skal indsamle skrald. Naturstyrelsen og Fugleværnsfonde sørger normalt selv for de rekreative faciliter på deres arealer.

Havplanen er en helhedsorienteret planlægning af det samlede danske havareal fastsat i en bekendtgørelse. Havplanen består af et digitalt kort - www.havplan.dk – med forskellige zoner med dels en række generelle regler og dels områdespecifikke reger for de forskellige zonetyper. Havplanen gælder i 10 år og er bindende for alle danske myndigheder, der fremover ikke må give tilladelser eller planlægge i strid med havplanen.

Udarbejdelsen af havplanen er koordineret med Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet.

Svendborg Kommune har som led i det forpligtende samarbejde udarbejdet fælles høringssvar for Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø- og Svendborg Kommuner sammen med Geopark Det sydfynske Øhav omhandlende Det Sydfynske Øhav som geografisk og regional helhed. 

Der foreligger nu et samlet servicekatalog over kvalitetsstandarder og serviceniveaubeskrivelser inden for sundheds- og ældreområdet i Langeland Kommune. Nogle af kvalitetsstandarderne er allerede godkendt af Kommunalbestyrelsen tidligere på året.

På baggrund af høringssvar fra Ældreråd og Handicapråd har Sundhedsudvalget på mødet den 16. juni 2021 besluttet, at klagevejledningerne skal ensrettes. Klagevejledningerne er nu ændret og ensrettet, i det omfang det er muligt i forhold til de forskellige lovgivninger, der ligger bag.

Byggeriet er nu færdigt, og der er udarbejdet byggeregnskab, og der indtastet i IT system Bossinf, så støtte kan udbetales.

Når renoveringssagen er godkendt på grundlag af en helhedsplan, kan kommunen som udgangspunkt ikke afvise at godkende skema C.

Der er en overskridelse på 95.776,44 kr., og dette beløb er indarbejdet og indtastet i skema C.

Langeland Kommune har indgået driftsoverenskomst med Danske Diakonhjem om driften af Rudkøbing Plejehjem. Danske Diakonhjem har derfor fremsendt årsregnskab 2020 for Den selvejende plejeboliginstitution Rudkøbing til godkendelse.

Årsregnskabet udviser et overskud for 2020 på 69.000 kr., som grunder i lavere kapitaludgifter, besparelser på el og almindelig vedligehold, samt at tidligere års underskud ikke skal afvikles, da resultatkontoen viser et overskud i 2019.

Der er i 2020 sket en lejeforhøjelse på 0,39 % i forhold til forrige år.

Det statsautoriserede revisionsfirma Deloitte har forsynet årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold.

Ejendommen Skolegade 16A, 5935 Bagenkop var af ejendomsmægleren udbudt til en kontantpris på 495.000 kr. Ejendommen var udbudt med et areal på 1400 m2 med mulighed for tilkøb af hele den hegnede tidligere legeplads, svarende til et totalt grundareal på ca. 2300 m2.

Der er modtaget i alt 15 bud på ejendommen på mellem 150.000 - 725.000 kr.

Det højeste bud er på 725.000 kr. inkl. tilkøb af hele det hegnede areal, svarende til et totalt grundareal på ca. 2300 m2.

Grunden Skolegade 16C, 5935 Bagenkop på 835 m2 var af ejendomsmægleren udbudt til en kontantpris på 30.000 kr.

Der er modtaget et bud på 20.000 kr.