Referat

Den 22. oktober 2019 indgik alle partier i Kommunalbestyrelsen en budgetaftale for budget 2020–2023. Denne aftale tager udgangspunkt i det budgetforslag som blev 1. behandlet på kommunalbestyrelsens møde den 7. oktober 2019. Budgetaftalen er vedlagt som bilag.

Administrative tekniske budgetændringer mellem 1. behandlingen og 2. behandlingen fremgår af bilag 3.2 med tilhørende beskrivelser i bilag 4.2.

Fristen for indsendelse af politiske ændringsforslag var onsdag den 23. oktober 2019 kl. 12.00. Der var ved fristens udløb ikke modtaget ændringsforslag til budgettet ud over det i budgetaftalen aftalte.

Det samlede resultat er:

* Negativt fortegn betyder et overskud, mens et positivt fortegn betyder et underskud.

Afrundingsdifferencer kan forekomme.

Ovenstående budgetforslag indeholder serviceudgifter på 695,3 mio. kr. Ved budgetvedtagelse udgør dette beløb som udgangspunkt servicerammen for 2020.

Ud fra nuværende forudsætninger forventes et likviditetstræk på 16,3 mio. kr. i 2020.

Langeland Kommune har en økonomisk målsætning om et overskud på ordinær drift af en størrelse, så der i budgettet er plads til finansiering af et anlægsniveau på ca. 15 mio. kr. samt afdrag på lån. Budgetforslaget indfrier hverken målsætningen i 2020 eller overslagsårene, men i 2020 er resultatet af ordinær drift af en størrelse på 17,8 mio. kr., som kan finansiere afdrag på lån.

Lovgivning, procedure m.v.

Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum. Kommunalbestyrelsens 2. behandling af forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal foretages senest den 5. november 2019 og afholdes den 4. november 2019.

For budgettet som det forelå ved 1. behandlingen, henvises der til bilagene på kommunalbestyrelsens møde den 7. oktober 2019.

Revideret takstblad er vedlagt som bilag.

Budgetbemærkningerne til de enkelte udvalg i bilag 9.2 er foreløbige. De endelige bemærkninger vil blive endeligt udarbejdet i forbindelse med den tekniske budgetvedtagelse i november, og vil fremgå af hjemmesiden efter 20. december 2019.

Langeland Kommune overholder ud fra nuværende forudsætninger balancekravet til det ordinære resultat i 2020, men ikke i overslagsårene. Det ordinære re­sultat udgør et overskud på 17,8 mio. kr. i 2020, mens det ordinære driftsresultat udgør et underskud på 17,4 mio. kr. i 2021, 27,7 mio. kr. i 2022 og 37,7 mio. kr. i 2023 ud fra nuværende forudsætninger.

Situationen medfører at Langeland Kommune har anmodet Social- og Indenrigsministeriet om dispensation angående overslagsårene. Anmodningen om dispensation skal ses i sammenhæng med at en yderligere skattestigning ikke anses for realistisk og at der allerede er indarbejdet besparelser vedr. strukturtilpasninger i budget 2020-2023. Tilmed anses det ikke som forsvarligt at indregne yderligere indtægter på finansieringssiden i overslagsårene, når det aftalte møde om et udviklingspartnerskab mellem Social- og Indenrigsministeriet og Langeland Kommune ikke er afholdt på nuværende tidspunkt.

Der er udarbejdet budget for den kirkelige ligning. Det fremgår heraf, at beløbet til skatteudskrivning udgør 18.476.997 kr.

Såfremt kommunens budget baseres på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, udgør udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten 1.621.192.000 kr.

Provstiudvalget har ønsket, at kirkeskatten udgør 1,14%. Med en kirkeskatteprocent på 1,14 udgør kirkeskatten 18.481.589 kr.

Herved fremkommer der et overskud på 4.592 kr., hvorefter de kirkelige kasser forventes at have et tilgodehavende hos kommunen ved udgangen af 2020 på 1.830.388 kr.

Som følge af grundsalg og igangsat byggeri på Humblevej 71 (O-Bo) skal forsyningsselskaberne etablere forsyningsledninger i området. For at undgå uhensigtsmæssig placering af ledningstrace er det nødvendigt, at en landinspektør afsætter berørte fremtidige vejanlæg og grundudstykning.

I Lokalplan 104 er der skitseret et vejudlæg, der kræver rørlægning af det åbne vandløb i området. Administrationen vurderer det dog mere hensigtsmæssigt for såvel natur som klima, at vejudlægget tilpasses det åbne vandløb. Dette til trods for, at det medfører en byggegrund mindre end oprindeligt skitseret.

Afsætning af vejudlægget forbereder desuden mulighed for igangsættelse af en etape mere med udstykning af yderligere 4 byggegrunde, etablering af adgangsvej over Skrøbelev Kirkevej 1 og dermed lukning af den midlertidige adgangsvej, hvormed de sidste grunde i etape 1 bliver mere attraktive og salgbare. 

Det samlede anlægsarbejde til en kommende etape er tidligere beregnet til at koste omkring 6.3 mio. kr. Administrationen vil foretage en nærmere beregning af anlægssummen til budgettet for de kommende overslagsår.

I første omgang vil en matrikulær placering af vejarealet beløbe sig til ca. 40.000 kr.

Modtagestationen for farligt affald, Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS), har fremsendt budget og takster for 2020. Modtagestationens takster skal godkendes af interessentkommunernes kommunalbestyrelser/byråd hvert år. Budget for 2020 vedlægges til orientering.

Af vedtægterne for MOTAS fremgår det, at de af repræsentantskabet indstillede gebyrer, skal fremsendes til kommunernes godkendelse. Repræsentantskabet for MOTAS har, på et møde den 8. juni 2018, vedtaget at fremsende taksterne for 2020 til behandling i interessentkommunerne. Indtægtsberegning, omkostninger og takster for 2020 er vedlagt som bilag.

Udgifter for MOTAS skal dækkes af selskabets takster efter "hvile i sig selv-princippet”. MOTAS har følgende administrationsordninger; drift, lille-/landbrugsordning, klinisk risikoordning, tømnings ordning og Obu opsugning. Taksterne fremgår af den vedlagte takstoversigt.

Der budgetteres med en generel stigning i taksterne for 2020.

Totalt budgetteres der med et underskud på driften på 216.000 kr. efter afskrivninger. Efter renter budgetteres der med et underskud på 191.000 kr. Selskabets likvider reduceres med dette beløb.

Økonomi

MOTAS´s udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets takster efter "hvile i sig selv-princippet”.

Takster til dækning af Modtagestationens omkostninger til transportører og behandlere opkræves direkte ved selskabets kunder, efter udførelse af den relevante ydelse. Langeland Kommune er kunde hos MOTAS og betaler for de ydelser, som MOTAS udfører for kommunen. Derudover påvirkes interessentkommunerne, herunder Langeland Kommune, ikke økonomisk.

Ejendommens fremtid har senest været behandlet politisk under punkt nr. 51 fra møde i Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget den 14.03.2016, hvor man besluttede at udsætte sagen med henblik på nærmere afklaring.

Pt. henstår selve skolebygningen tom, bortset fra lidt kommunal lageropbevaring i gymnastiksalen. Vandforsyningen er afbrudt som følge af en ledningslækage på stikledningen i skolegården. Inspektørboligen og pavillonbygningen anvendes af Magleby-spejderne. Sportspladsen henligger med græs og anvendes delvist af Magleby-spejderne.

Seneste samlede anvendelse af skolebygningerne har været som undervisningssted under daværende asylområde. Skolebygningen og pavillonen bærer tydeligt præg af at have stået uden vedligehold i flere år. Kun inspektørboligen vedligeholdes.

Fra rådgivningsfirmaet Søren Garde A/S foreligger notater af juni 2019 udarbejdet på baggrund af en screening af, om der er sundhedsfare forbundet med anvendelse af skolebygningen. Søren Gardes konklusion er, at ejendommen ud fra en samlet vurdering ikke pt. indeholder så alvorlige forhold, at en kondemneringsbeslutning med til hørende nedrivningspåbud kan gennemføres. Dette betyder, at der efter byfornyelsesloven ikke er mulighed for statsrefusion til en eventuel nedrivning. Ejendommen vurderes ikke egnet til ombygning til boliger.

Hele skoleparcellen matr, nr. 18c, Tryggelev by, Tryggelev udgør 17.656 m². Grundværdi udgør 193.400 kr. Ejendomsværdien udgør 5.350.000 kr.

Følgende 4 scenarier kunne komme på tale vedrørende ejendommens fremtid:

• Afhændelse af ejendommen i fri handel efter udbud jf. bek. om salg af kommunal ejendom.
• Afhændelse af ejendommen til f.eks. forening mv. med tilbagekøbsklausul.

Denne mulighed har været anvendt ved andre kommunale ejendomme. Magleby-spejderne har udvist interesse.

• Ny kommunal anvendelse af bygningen til andet formål.

Dette vil kræve en ikke ubetydelig investering til bl.a. renovering af facader og facadepartier, built-up tag, efterisolering, udearealer og indvendig renovering afhængigt af formål. Her skal det bemærkes, at en ny kommunal funktion i ejendommen sandsynligvis vil kræve et behov for etablering af en helt ny IT-løsning med langt større netværkshastighed end i de nuværende muligheder. 

• Nedrivning af ejendomsmassen med evt. bevaring af inspektørboligen som medfølgende del ved evt. efterfølgende salg af hele skoleparcellen.

En total nedrivning vurderes til at koste ca. 1 mio. kr. ekskl. moms. Endvidere skal der jf. Sydlangeland Fjernvarme betales en godtgørelse på 235.402 kr.  ekskl. moms ved udtræden. Hertil skal lægges udgifter på ca. 15.000 kr. ekskl. moms til fjernelse af stikledninger på grunden. Der vil jf. notat fra Søren Garde være mulighed for lånefinansiering udenfor lånerammen.

Magleby-spejderne vil ved en nedrivning af alle bygninger skulle anvises andre faciliteter jf. folkeoplysningsloven.

Jf. økonomiafdelingen er der i budgetårene 2019 og 2020 afsat 180.000 kr. til dækning af bygningsmassens nuværende status. Det vil sige faste bidrag til el, vand, varme, ejendomsskat, vedligehold, græsslåning mv., som vil kunne spares ved en nedrivning.

På baggrund af den tidligere drøftelse af det oprindelige løsningsforslag til en affaldsløsning i Rudkøbing indre by, fremsendes nedenstående løsningsforslag.

Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Langeland Forsyning A/S. Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget bedes diskutere og træffe en beslutning imellem nedenstående forslag:

A. Affaldsøer i hele det oprindelige område, den oprindelige løsning

B. Affaldsøer i en del af Rudkøbing indre by og beholder løsning til det resterende område

C-1. Beholder løsning til hele Rudkøbing, med mulighed for visitation til en fortsat sækkeløsning med indsamling af pap og papir

C-2. Beholder løsning til hele Rudkøbing, med mulighed for visitation til en fortsat sækkeløsning uden indsamling af pap og papir

I nedenstående oplæg indeholder forslag A og B et behov for en række affaldsøer, disse er ikke fastlagt endnu, og et antal er estimeret til hvert forslag.

Langeland Forsyning A/S har tidligere på året udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse i den del af Rudkøbing, som vil være udfordret med en beholderløsning, det er gaderne; Ramsherred, Strandgade, Vinkældergade og Smedegade. Her svarede 51% af de adspurgte og af dem svarede 54% for affaldsøer, imens de resterende svarede for forskellige beholderløsninger. Dette er uddybet i Bilag 1 Langeland Forsyning spørgeskemaundersøgelse.

A. Affaldsøer i hele indre by

Det oprindelige forslag bibeholdes, og der etableres omkring 10 affaldsøer i Rudkøbing indre by. Ingen af placeringerne er fastlagt endnu, og der har ikke været dialog med lodsejere endnu.

Afregning vil ske efter glædende gebyrtakster, hvilket i 2019 udgør kr. 3.030 kr. totalomkostninger pr. husstand.

Forslaget begrundes med, at ø-løsningen på langt sigt er den bedste for at imødekomme en øget affaldssortering og fremtidige øgede krav, samt fremtidige muligheder for f.eks. at genanvende plast, eller sortering af glas i flere fraktioner.

Gennemførslen af denne løsning er tidskrævende, da en stor del af placeringerne skal forhandles med private lodsejere, og eventuelle partshøringer skal gennemføres og behandles. Implementeringstiden kan være op til 6 måneder. Etableringsomkostninger til affaldsøerne ligger hos Langeland Forsyning A/S.

B. Affaldsøer i en del af Rudkøbing indre by og beholderløsning derudover

Definitionen af indre by indsnævres til gaderne Ramsherred, Strandgade, Vinkældergade og Smedegade, da det er i disse områder, der er udfordringer med en beholderløsning, det indsnævrede område er vist på kortet - Kort 1: Indsnævret indre by. Ingen af placeringerne er fastlagte endnu, og der har ingen dialog med lodsejere været endnu.

Afregning vil ske efter glædende gebyrtakster, hvilket i 2019 udgør kr. 3.030 kr. i totalomkostninger pr. husstand. Alle øvrige adresser i Rudkøbing kommer på en standard beholder løsning med 2 x 240 liters beholder til henholdsvis pap og papir, samt bio- og restaffald, eller en anden beholderløsning de måtte ønske til de totalomkostninger, der er gældende gebyrtakster.

Forslaget begrundes med at være et kompromis imellem det oprindelige forslag og dels undersøgelsesresultatet samt de praktiske udfordringer, der er med beholdere på en række adresser i Rudkøbing indre by, efter indsnævringen til de 4 gader.

Gennemførelsen af denne løsning er mindre tidskrævende end forslag A, da placeringerne skal forhandles med private matrikelejere, og eventuelle partshøringer skal gennemføres og behandles. Implementeringstiden kan være op til 4 måneder. Etableringsomkostninger til affaldsøerne ligger hos Langeland Forsyning A/S.

C-1. Beholder og sækkeløsning til hele indre by, med pap- og papirindsamling

Som udgangspunkt får hele Rudkøbing indre by en beholderløsning. De steder, hvor der er forskellige udfordringer, kan Langeland Forsyning A/S visitere til en sækkeløsning. Beholderne kan placeres foran husene, hvor der ikke er mulighed for at komme ind i baggårde eller lignende. Det vurderes at være 59 adresser, hvor der er udfordringer med placering af en beholder. Her kan der laves fællesløsninger med naboer, eller Langeland Forsyning A/S kan visitere til 3 stk. 110 liter sække, til henholdsvis pap og papir (papirsæk), bioaffald (plastsæk), samt restaffald (papirsæk). Sækkeløsningen giver lidt mindre kapacitet, men er forbundet med lidt mere håndtering, hvorfor totalomkostningen vurderes at være ens. Afregning vil ske efter glædende gebyrtakster, hvilket i 2019 udgør 3.350 kr. i totalomkostninger pr. husstand. Hvis der er behov for anden kapacitet, afregnes dette efter gældende gebyrtakster.

Forslaget begrundes med at være den mindst indgribende løsning i borgernes vaner. Forslaget sikrer dog også den mindste grad af affaldssortering.

Implementeringen af denne løsning er relativ hurtig, da Langeland Forsyning kan udlevere beholdere fra depoterne indenfor en måned. Visiteringen til sækkeløsninger og sagsbehandlingstiden heromkring vil efterfølgende kræve tid i Teknik og Miljø.

C-2. Beholder og sækkeløsning til hele indre by, med pap- og papirindsamling

Forslaget er som C-1, men der indsamles ikke pap og papir i en sækkeløsning.

Som udgangspunkt får hele Rudkøbing indre by en beholderløsning. De steder, hvor der er forskellige udfordringer, kan fællesløsninger eller en sækkeløsning komme i spil. Langeland Forsyning A/S visiterer til en sækkeløsning, 2 stk. 110 liter sække, til henholdsvis bioaffald (plastsæk) og restaffald (papirsæk). Der vil kun være indsamling af bio- og restaffald i sækkeløsningen. Pap og papir skal beboerne køre på genbrugspladsen eller benytte de blå bobler, der er opstillet forskellige steder i Rudkøbing.

Grundlag og forventede konsekvenser

Indstillingen tager udgangspunkt i Langeland Kommunes Regulativ for husholdningsaffald, § 9.3. Der ydes en engangskompensation til private jordejere på ekspropriationslignende vilkår, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 7. oktober 2019, sagsnr. 18/10553, i forbindelse med etablering af affaldsøer på privat grund. Denne kompensation udbetales af Langeland Forsyning A/S for brugsretten til området. Det kan forventes, at der kan opstå gener som følge af affaldsøernes placering i Rudkøbing indre by.

Den 1. februar 2018 trådte en planlovsændring om forebyggelse af skader ved oversvømmelse og erosion i kraft. Dette har afledt, at der til kommende kommuneplan stilles en række krav - herunder at:

• Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af områder, der er truet af oversvømmelse og erosion, samt retningslinjer, der sikrer, at der etableres afværgeforanstaltninger ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i områder, der er truet af oversvømmelse og erosion

• Kommuneplanen skal ligeledes indeholde retningslinjer til friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse

Der har på området manglet opdateret materiale. Men nu har DMI netop offentliggjort et klimaatlas til hjælp for kommunernes forestående arbejde med klimaplaner. Atlasset indeholder data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima. Data omfatter et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige samt hyppighed og størrelse af stormfloder og skybrud. Link til DMIs atlas:  https://www.dmi.dk/index.php?id=1118

Administrationen vil nu påbegynde indsamling af data til belysning af, hvilke arealer der vil blive berørt i Langeland Kommune, samt forholde os til, hvilke scenarier, det anbefales, der skal danne grundlag for de enkelte udpegningerne og de tilhørende retningslinjer.

Klimaplanen vil blive udarbejdet som et tillæg til kommuneplanen, da der fra statens side er fokus på, at arbejdet afsluttes hurtigst muligt.

Det skal desuden i processen vurderes, om der vil være brug for rådgivere til hjælp til analyse og omsætning af data til operationelle retningslinjer og udpegninger. Eventuelle omkostninger hertil tages af nuværende budget til ”Lovpligtige planer og programmer”.

Udgifterne til kreaturprammen Yrsa er på grund af øgede drifts- og reparationsudgifter steget meget de senere år. Der vurderes derfor behov for en ny politisk stillingtagen til den fremtidige drift af Yrsa.

Historik:

I 2004 investerede det tidligere Fyns Amt med støtte fra EU i kreaturprammen Yrsa. Yrsa skulle gøre det lettere at få kreaturer og får ud på de små ubeboede øer og holme og dermed være med til at sikre afgræsning af flere strandenge i Øhavet. Øhavets Smakkecenter varetog den daglige drift og vedligeholdelse af Yrsa og Fyns Amt dækkede driftsunderskuddet. 

I forbindelse med kommunalreformen overdrog Fyns Amt Yrsa til Langeland Kommune, der indgik en lignede driftsaftale med Øhavets Smakkecenter gældende fra 1. januar 2007 (se bilag).

Yrsa betjener øer beliggende i Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland kommuner, og de 4 kommuner afholder driftsudgifterne/underskuddet efter en fordelingsnøgle beregnet ud fra størrelsen af øerne i de enkelte kommuner.

Lovgivning og forpligtigelse:

Miljømålsloven fastlægger rammerne for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder og miljøministeren udarbejder en Natura 2000-plan for Natura 2000-områderne. Kommunalbestyrelserne skal på baggrund heraf udarbejde handleplaner, der prioriterer den forventede forvaltningsindsats i planperioden.

I henhold til statens Natura 2000-plan skal der sikres afgræsning på mange arealer, herunder de små øer i Øhavet. Kommunerne Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland har i fællesskab udarbejdet handleplan for, hvordan Natura 2000-planen for område nr. 127, Sydfynske Øhav 2016-2021 vil blive gennemført. Planerne gennemføres som udgangspunkt via frivillige aftaler og tilskudsordninger for lodsejerne. Men af den fælles handleplan fremgår det også, at kommunerne bidrager økonomisk til transport af dyrene til øerne ved at drive kreaturfærgen Yrsa.

Økonomi:

Nettoudgiften til Yrsa blev i forbindelse med overdragelsen fra Fyns Amt oplyst til 250.000 kr., men var i henholdsvis 2017 og 2018 på 400.000 kr. og 530.000 kr.

Udgiftsfordeling mellem de 4 kommuner, er udover grundgebyret på 25.000 kr. pr. kommune:

Faaborg-Midtfyn 0.9/4.3

Ærø  1.6/4.3

Svendborg  1.2/4.3

Langeland   0.6/4.3

Langeland Kommune opkræver ingen betaling for administrationen af Yrsa.

Alternative forslag:

På møder mellem de 4 kommuner har der været fremsat forslag om, at den daglig drift og administration overgik til Ærø eller Svendborg kommune, eller helt at udbyde driften af Yrsa.

Dette ud fra en eventuel mulig driftsoptimering af Yrsa ved øget udnyttelse til indtægtsgivende sejlads, der helt eller delvis kunne dække driftsunderskuddet i forbindelse med transport af dyr til øerne.

Anlægsbudget 2019 til renovering af havne er i forbindelse med beslutningen af tillæg til budgetforliget den 3. april 2019 reduceret til 750.000 kr.

Spunsen i fiskerihavnen i Rudkøbing langs kornlageret vurderes i meget dårlig forfatning med potentiel risiko for kollaps. Det er derfor fortsat administrationens faglige vurdering, at renovering af spunsen i fiskerihavnen i Rudkøbing bør prioriteres, som også tidligere anbefalet af udvalget.

Administrationen indhenter tilbud med henblik på en ny politisk sagsfremstilling, herunder eventuel nødvendig udsættelse til 2020, hvor der i henhold til budgetoverslag er afsat yderligere 500.000 kr. til havnerenovering.

Miljø- og Fødevareministeriet har den 16. september 2019 sendt udkast til bekendtgørelse om vandrådsarbejdet i 2019/2020 i høring. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 23. oktober 2019.

Det gælder bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger samt bidrag til miljørapport i offentlig høring.

Af udkastet til bekendtgørelse fremgår det, at arbejdet med kommunernes udarbejdelse af bidrag til indsatsprogram for vandløb i tredje vandområdeplanperiode 2021-2027 igangsættes nu og skal være afsluttet den 30. juni 2020. Kommunerne skal i forbindelse med arbejdet facilitere oprettelse af vandråd senest den 31. oktober 2019, lede møderne i rådet og sikre, at vandrådet inddrages i arbejdet.

Sagsfremstilling

Ifølge udkast til bekendtgørelse om vandråd m.v. skal kommunalbestyrelserne i hvert hovedvandopland:

• Udarbejde forslag til supplerende foranstaltninger for den fysiske vandløbsindsats til indsatsprogrammet for vandområdeplanerne 2021-2027 og

• udarbejde bidrag til den miljørapport, som ministeren skal udarbejde i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Fyn og øerne dækker fire hovedvandoplande. Langeland Kommune er beliggende inden for to hovedvandoplande – Storebælt og Det Sydfynske Øhav. Arbejdet med forslag til indsatsprogram kræver tæt dialog og koordinering mellem kommunerne i hovedvandoplandet. Det forslås derfor, at kommunernes samarbejde tager udgangspunkt i den allerede etablerede vandoplandsstyregruppe (VOS), som er nedsat i forbindelse med implementering af vådområdeindsatsen. Vandoplandsstyregrupperne består af politikere og embedsmænd fra oplandskommunerne.

Oprettelse af vandråd

For at styrke interessentinddragelsen og det lokale kendskab til vandområdeplanerne skal kommunerne efter anmodning fra mindst én forening eller organisation (med interesse i vandplanlægning) oprette et vandråd for det pågældende hovedvandopland. Rådene får en rådgivende rolle i forhold til kommunernes arbejde. Et vandråd må højst bestå af 20 medlemmer. Kommunerne skal tilstræbe en ligelig repræsentation af forskellige interesser i vandrådet.

Ligesom ved de to seneste vandrådsprocesser i 2014 og 2017 foreslås det, at vandoplandsstyregrupperne (VOS’erne) får kompetence til at oprette og sammensætte vandrådet og, at formandskommunerne i de to VOS’er, som Langeland Kommune er medlem af, også varetager sekretariatsbetjeningen af vandrådet og leder vandrådsmøderne. Det vil sige Svendborg Kommune for vandråd Det Sydfynske Øhav og Nyborg Kommune for vandråd Storebælt.

Information om vandrådsarbejdet formidles via kommunens hjemmeside. Grønt Råd orienteres løbende og efter behov. Den samlede proces er beskrevet i vedlagte bilag.

Lovgrundlag

Lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26. januar 2017).

Udkast til bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger samt bidrag til miljørapport

Småbørnsløftet er et løfte om, at det danske samfund stræber efter at give alle børn samme chancer for at trives, lære og udvikle sig.

Forskning viser, at der er en betydelig ulighed i børns livschancer fra de er helt små og uligheden følger statistisk set barnet resten af livet. Et barn, som er i en udsat position allerede under mors graviditet, har større risiko for blandt andet:

• for tidlig fødsel
• ikke-alderssvarende sprog som 3-årig
• dårlig trivsel og dårlige faglige resultater i skolen
• ikke at få en uddannelse
• kriminalitet
• arbejdsløshed
• flere og længere hospitalsindlæggelser som voksen
• kortere levealder
   

Derfor har borgmestre, topembedsmænd, direktører, fagprofessionelle m.fl. formuleret et småbørnsløfte, som har følgende mål: 

• at alle småbørn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger, personligt, socialt og fagligt, for en god skolegang
• at de første 1000 dage af alle børns liv er præget af tryghed og stimulering, så de lige fra fødslen trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig
   

Underskrivere af Småbørnsløftet forpligter sig til at handle, så alle børn sikres gode lærings- og udviklingsmuligheder.

De gode løsninger skal findes i et samspil mellem mange aktører på tværs af sektorer og med inddragelse af civilsamfundet.

At tilslutte sig Småbørnsløftet indebærer ikke, at der afsættes ekstra midler til området, men at området prioriteres.

Pr. 1. oktober 2019 har 11 kommuner, 88 fagpersoner, 7 fonde og 56 organisationer tilsluttet sig Småbørnsløftet.

På Lærings-, Social- og Kulturudvalgets møde den 17. september 2019 blev det besluttet, at der skulle markeres i Serviceniveaubeskrivelsen, hvilke områder der er mulighed for selv at bestemme serviceniveauet indenfor.

Der er nu highlightet med gul på det, man rent politisk kan tage stilling til, det være sig typisk noget med udmåling og levering af diverse ydelser, herunder timeantal, aflønning og lign.

DDS Rudkøbing, spejderforening fik i 2018 tilskud på 50.000 kr. til opførsel af bålhytte, shelter og udendørsaktivitetsrum. Et projekt til 100.000 kr.

Tilskuddet blev derfor overført fra 2018-2019 sammen med andre endnu ikke forbrugte tilsagn fra Puljen til haller og klubhuse.

Foreningen har forsøgt at skaffe de sidste 50.000 kr. i fonde m.v., men må nu opgive at få de sidste midler.

Årsagen er, at det viste sig, at taget på spejderhytten var utæt, og foreningen var derfor nødt til at prioritere deres egne midler og arbejde på at få et nyt tag.

Taget var 20 år gammelt.

Udgifterne til et nyt tag i materialer bliver 40.000 kr. arbejdet udfører spejderne selv. Det har været vigtigere at få et nyt tag på spejderhytten, end at få opført bålhytten.

Forening ansøger derfor om, om det bevilgede tilskud til bålhytten kan overføres til taget til spejderhytten med de 40.000 kr.

Vedlagt som bilag er en revideret kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere iht. Servicelovens § 101.

Kvalitetsstandarden skal opdateres hvert andet år og være offentligt tilgængelig. Den nuværende udgave findes på hjemmesiden her: http://www.langelandkommune.dk/Borger/SundhedSygdom/Stofmisbrug

Det vedlagte bilag har været rundsendt og kommenteret i Socialafdelingen i Svendborg, som varetager misbrugsbehandlingen, samt i de områder i Langeland Kommune, hvor man arbejder med eller omkring borgere med misbrug eller i misbrugsbehandling.

Der er udarbejdet en kvalitetstandard for vederlagsfri fysioterapi i kommunen.

Træningsafdelingen i Langeland Kommune har siden efteråret 2018 haft fysioterapi, der træner borgere, som er visiteret til vederlagsfri fysioterapi. 

Folketinget vedtog den 12. juni 2008 en ændring i Sundhedsloven således, at myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi overgik fra regionerne til kommunerne. Sammen med myndighedsansvaret, fik kommunerne mulighed for at oprette egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner.

Almen praktiserende læge henviser borgeren til vederlagsfri fysioterapi.

For at modtage kommunes tilbud om vederlagsfri fysioterapi, skal borgeren opfylde en af de nedenstående afgrænsninger:

1. Personer med svært fysisk handicap.

Kan efter en terapeutisk vurdering tilbydes både hold- og individuel træning:
 

• Personen skal have et svært fysisk handicap
• Tilstanden skal være varig
• Personen skal have en diagnose, der er omfattet af den diagnoseliste, som er en del af Sundhedsstyrelsens vejledning.

2. Funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.

Henvises til holdtræning:
 

• Personen skal have en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Funktionsnedsættelse er defineret som problemer i kroppens funktioner eller kroppens strukturer, som en væsentlig afvigelse eller mangel fra normal funktion
• Tilstanden skal være varig
• Personen skal have en diagnose, som på diagnoselisten er klassificeret som en progressiv sygdom
• Diagnosen skal være stillet af en sygehusafdeling eller en speciallæge i neurologi eller andet relevant speciale.

Det er borgeren, som vælger om den vederlagsfri fysioterapi skal foregå i kommunen eller hos den privat praktiserende fysioterapeut.