Tværprofessionelt samarbejde
I Langeland Kommune er familien i centrum. Vi er her for at hjælpe familier og børn på en god og tryg måde.
Vi samarbejder på tværs af relevante faggrupper for at skabe størst mulig sammenhæng og en rød tråd i barnets liv. På tværs af hele børne- og ungeområdet arbejder vi ud fra en fælles forståelse af en forebyggende, tidlig indsats. Det betyder, at vi ønsker at hjælpe børn og familier, som er udsatte på den ene eller anden måde, længe inden problemerne vokser dem over hovedet. Faktisk vil vi gerne forebygge, at det nogensinde kommer dertil, hvor en families eller et barn eller en ungs trivsel bliver alvorligt udsat.
På denne side kan du læse lidt om hvad der sker, hvis f.eks. jeres barns skole eller dagtilbud bliver bekymrede for barnets trivsel og udvikling eller hvis barnet får brug for støtte i f.eks. skole eller dagtilbud. Som forældre vil I selvfølgelig blive inddraget, hvis vi bliver bekymrede for jeres barn. Måske er I også bekymrede, men i tvivl om, hvilken hjælp I har brug for eller hvor I skal finde den?
Vi er her for at hjælpe jeres barn, men også for at hjælpe jer som familie.
Information
I Langeland Kommune er vi optaget af, at skabe sammenhæng og en rød tråd i de overgange, som børn oplever i løbet af barndommen.
Overgangen fra sundhedspleje til dagtilbud, fra et dagtilbud til et andet og fra dagtilbud til skole er en vigtig fase i børns liv og har betydning for barnets trivsel. Derfor er det vigtigt både at barnet får en sammenhængende overgang og at de lærere eller pædagoger, som barnet møder i sin nye hverdag, er klar til at tage imod barnet.
Derfor arbejder vi systematisk med alle overgange i barndommen, så vigtig viden om barnet følger med videre. Dette sker selvfølgelig kun hvis I som forældre har givet samtykke.
Tidlig opsporing handler om at komme i kontakt med og hjælpe børn og deres familier, før livet bliver svært. Derfor er vi løbende opmærksomme på alle børns læring, udvikling og trivsel, så vi kan gå i dialog med jer forældre, hvis vi bliver bekymrede for jeres barn.
Trivselslinealen bruger vi i både skoler og dagtilbud, i sundhedsplejen, i familieafdelingen og hos alle andre, som er i kontakt med børn og unge. Vi bruger trivselslinealen når vi løbende vurderer alle børns trivsel og udvikling.
Som forældre får I selvfølgelig altid at vide, hvis de lærere, pædagoger eller andre fagprofessionelle, som kender jeres barn, er bekymrede for barnet.
Nederst på siden, finder i trivselslinealen.
Åben rådgivning
Åben rådgivning er et tværfagligt samarbejdsmøde, hvor enkelte børn eller mere generelle problemstillinger drøftes.
Her deltager PPR, Familieafdelingen (socialrådgiver), Sundhedsplejen, barnets dagtilbud samt evt. andre relevante samarbejdspartnere. På mødet laves en handleplan for det videre arbejde med at støtte barnet.
Forældre inviteres til at deltage på mødet.
RUSK - Ressourcekrævende Udfordringer i SKolen
Rusk er et tværfagligt samarbejdsmøde på elevens skole, hvor enkelte elever eller mere generelle problemstillinger omkring grupper af børn eller en klasse drøftes.
Her deltager PPR, Familieafdelingen (socialrådgiver), Sundhedsplejen, Tandplejen, UU-Vejledningen, elevens skole samt evt. andre relevante samarbejdspartnere. På mødet laves en handleplan for det videre arbejde med at støtte eleven.
Samtykke
Som forældre skal I give samtykke til, at vi må drøfte jeres barn og de udfordringer, barnet/eleven befinder sig i, på Åben Rådgivning eller RUSK.
Langeland Kommune tilbyder i samarbejde med Svendborg Kommune rådgivning til børn, unge og deres forældre uden registrering af navn og CPR-nummer.
Samtalerne foregår på Langeland.
I Åben Anonym Rådgivning kan du blandt andet få rådgivning og støtte i forbindelse med:
- Reaktioner på skilsmisse
- Konflikter i familien
- Trivselsproblematikker
- Opdragelsesmæssige udfordringer/problemer
Tilbuddet henvender sig til:
- Forældre til børn og unge i alderen 0-18 år
- Børn og unge op til 25 år
Kontakt Åben Anonym Rådgivning
Tlf. 23 31 71 23
E-mail raadgivningshuset@svendborg.dk
Telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-10.00. Her kan du tale med en rådgiver, eller lægge en besked. Du kan også sende en SMS og så vil du blive kontaktet af en rådgiver efterfølgende.
Her finder I os - når I har booket en aftale
På Langeland:
Sundhedshuset, Havnegade 118, 5900 Rudkøbing
Tirsdag i ulige uger mellem kl. 12.00-18.00
I Svendborg:
Borgere på Langeland er også velkomne i Rådgivningshuset, Møllergade 88, 5700 Svendborg
For unge over 15 år foregår samtalerne i Ungekontakten, A.P. Møllersvej 37, 5700 Svendborg.
SSP er et samarbejde mellem Skole, Socialområdet og Politiet.
Alle kan kontakte SSP: Børn, unge, forældre, pædagoger, lærere mm.
Du kan bruge SSP, hvis du:
- Har problemer og brug for en som vil lytte
- Har rodet dig ud i noget, som ikke er så godt
- Ofte pjækker
- Er du bekymret for en ven eller veninde
- Er begyndt at eksperimentere med stoffer, eller har et hyppigt forbrug
- Har været udsat for vold
- Er træt af skolen
- Tænker på selvmord
- Har problemer med mor og far
Hvad kan SSP gøre for dig?
- Tale med dig, lytte til dine problemer og evt. hjælpe dig med at finde en løsning
- Hjælpe dig, hvis du er i gang med et misbrug
- Tale med dig og dine forældre - hvis du ønsker det
Når du kontakter SSP, bestemmer du selv, om du vil fortælle, hvem du er, og om du har lyst til en ny samtale.
Kontakt
SSP vejleder
Peter Hellerstedt Nyholm
T: 21 24 57 24
M: pehn@langelandkommune.dk