---
title: "Sundhedsplejen"
date: "2026-04-13"
created: "2024-06-19"
---

[Hjem](https://langelandkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://langelandkommune.dk/mit-liv)

                    [Familie, børn og unge](https://langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge)

                [Sundhedsplejen](https://langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge/sundhedsplejen)

# Sundhedsplejen

            Sundhedspleje er et gratis og frivilligt tilbud til alle familier med børn og unge mellem 0 og 18 år.

## Information

###

                                    Lettilgængeligt Behandlingstilbud

Sundhedsplejen varetager sammen med PPR Langeland Kommunes Lettilgængelige Behandlingstilbud til børn og unge.

Læse mere her: [Lettilgængeligt Behandlingstilbud](https://langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge/fnis-og-lettilgaengeligt-behandlingstilbud/lettilgaengeligt-behandlingstilbud "Lettilgængeligt Behandlingstilbud")

###

                                    Graviditetsbesøg

Sundhedsplejen tilbyder graviditetsbesøg til alle familier.

Besøget kan handle om:

- Forventninger til fødsel, barnet og forældrerollen
- Ændringer i familien og parforholdet
- Praktiske forberedelser
- Amning
- Sundhedsplejerskens tilbud

Vi opfordrer til at både den kommende mor og partner deltager i sundhedsplejerskens besøg.

###

                                    Forældregruppe

Alle nybagte forældre i Langeland Kommune tilbydes deltages i forældregruppe.

Gruppen inviteres og etableres af sundhedsplejersken, som deltager første gang. Herefter aftaler I selv mødetidspunkter og sted.

I gruppen er der mulighed for at udveksle erfaringer og skabe netværk med andre forældre.

###

                                    Småbørn

Der tilbydes 6 hjemmebesøg i barnets første leveår:

- Barselsbesøg
- Etableringsbesøg
- 1 måneds besøg
- 2 måneders besøg
- Besøg ved 5-6 måneder
- Besøg ved 8-10 måneder

Sundhedsplejen har en ammeklinik i Familiehuset, Nørregade 26, Rudkøbing. Her kan du få råd og vejledning samt hjælp til amning. Spørg din sundhedsplejerske for yderligere info.

Sundhedsplejen har åbent hus en gang om måneden i Familiehuset, Nørregade 26, Rudkøbing. Se Familiehusets Facebook-side.

Sundhedsplejen tilbyder også hjemmebesøg, når jeres barn er 1,5 og 3 år. I bliver kontaktet af jeres sundhedsplejerske. I besøgene er der mulighed for at drøfte barnets udvikling, sundhed, trivsel og samspillet i familien eller andre emner, som I finder relevante i jeres familie.

Sundhedsplejerskens råd og vejledning tager afsæt i nogle særlige opmærksomhedspunkter i forhold til barnets alder. Det er altid muligt for forældrene at tage et emne op, som de gerne vil have drøftet med sundhedsplejersken.

Læs mere her om den første tid med baby: [Den første tid (denforstetid.dk)](https://www.denforstetid.dk/)

###

                                    Undersøgelser af skolebørn

Sundhedsplejen samarbejder med alle skoler på Langeland.

I Langeland Kommune tilbydes skolebørn følgende undersøgelser:

0. klasse: Indskolingsundersøgelse. Forældre deltager sammen med barnet. Barnet vejes, måles og der laves syns- og høreprøve. Herudover taler vi om trivsel og skolestart.

5. klasse: Skolerne tilbydes klasserettet pubertetsundervisning til 5. årgang.

6. klasse: Individuel sundhedssamtale, barnet vejes, måles og der laves syns- og høreprøve. Som forældre er I altid velkomne til at deltage i undersøgelserne.

8. klasse: Individuel udskolingsundersøgelse, den unge vejes, måles og der laves syns- og høreprøve. Som forældre er I altid velkomne til at deltage i undersøgelserne.

Børn i specialklasser tilbydes undersøgelse hvert eller hvert andet år. Desuden tilbydes børn og unge med særlige behov ekstra samtaler eller besøg efter aftale med familien.

###

                                    Efterfødselsforløb

Det er en stor og livsændrende begivenhed at blive forælder. Derfor er det også normalt, at du oplever en fysisk eller psykisk reaktion efter fødslen - både som mor, far eller partner. Hvis reaktionen er vedvarende, kan det være tegn på, at du kan have en fødselsdepression.

Sundhedsplejen i Langeland Kommune tilbyder alle kommende og nybagte fædre og mødre en screening for efterfødselsreaktion. For at kunne forebygge så tidligt som muligt, tilbydes 1. screening i graviditetsbesøget og 2. screening når baby er 2 måneder. Screening og samtale foregår i eget hjem.

Ved behov henvises til egen læge.

###

                                    Tryghedscirkelforløb for forældre

Sundhedsplejen i Langeland Kommune tilbyder Tryghedscirkelforløb til småbørnsforældre på Langeland. Tryghedscirklen er et gruppeforløb, som tilbydes alle forældre med børn i alderen 6 måneder - 6 år.

Alle forældre ønsker at give deres barn tryghed og imødekomme deres barns behov. Samtidig vil mange opleve, at forældrerollen til tider kan være udfordrende. Tryghedscirkelforløbet giver mulighed for fælles refleksion og samtale om de udfordringer, vi alle kan opleve som forældre til småbørn.

Tryghedscirklen er et tilbud til jer, som ønsker at:

- Blive klogere på jer selv og på jeres barn
- Styrke forståelsen af jeres barns behov og signaler
- Gå på opdagelse i forældrerollen

Forløbet består af 8 mødegange med oplæg, øvelser og samtaler. Vi mødes i Langeland Kommunes Familiehus, Nørregade 26 i Rudkøbing.

Forløbet varetages af to sundhedsplejersker, som begge er certificerede COS-P vejledere (Tryghedscirkel-vejledere).

Det er gratis at deltage.

Tilmelding via din sundhedsplejerske eller til koordinerende sundhedsplejerske Jeanette Juel Koll på tlf. 20 36 16 24

###

                                    Vægt & Vaner

Sundhedsplejen i Langeland Kommune tilbyder forløb til børn og unge med overvægt. Tilbuddet hedder Vægt & Vaner og bygger på principperne fra Holbæk-modellen. Som familie kan I få råd og vejledning om trivsel og sund livsstil.

For mere information kontakt sundhedsplejerske Anna Sofie Sparboom på tlf. 23 99 32 89 eller sundhedsplejerske Kirstine Krause Binggeli på tlf. 20 19 52 71.

###

                                    Sundhedsvejen

Sundhedsplejen anvender det digitale journalsystem Novax, hvor du som forælder har adgang via: [http://sundhedsvejen.dk](http://sundhedsvejen.dk/)

På Sundhedsvejen kan du følge dit barns udvikling i sundhedsplejerskens notater og målinger. Du kan ligeledes sende sikker mail til din sundhedsplejerske samt stille spørgsmål om dit barns sundhed, mad, udvikling og trivsel.

For at bruge Sundhedsvejen skal din sundhedsplejerske oprette dig.

###

                                    Kontakt

Koordinerende sundhedsplejerske Jeanette Juel Koll, tlf. 20 36 16 24 (Vikar 1. april 2026 til 15. august 2026 Lone Strandholdt, tlf. 20 36 16 24)

Sundhedsplejerske Anna Sofie Sparboom, tlf. 23 99 32 89

Sundhedsplejerske Kirstine Krause Binggeli, tlf. 20 19 52 71

[Sundhedsvejen](https://www.sundhedsvejen.dk/)
