Grundlisteudvalg
Grundlisteudvalget udvælger et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller domsmænd. Listerne over disse personer benævnes grundlister. Grundlisteudvalget består af fem medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen.
Medlemmer
René Larsen
E: rl@langelandkommune.dk
Brian Dalsgaard
E: bridal@langelandkommune.dk
H.C. Rasmussen
E: hc@mydsl.dk
Peter Pahnzen
E: peter@pahnzen.dk
Det er helt almindelige borgere, der får til opgave at virke som domsmænd og nævninge, og grundlisten skal afspejle befolkningssammensætningen i kommunen. Det hensyn kan få betydning for, hvem der bliver optaget på listen.
Selv om du opfylder kravene, er det derfor ikke sikkert, at du bliver optaget. Det afhænger bl.a. af, hvor mange borgere i Langeland Kommune, der ønsker at blive optaget på listen. Grundlisteudvalget i Langeland Kommune skal udtage 41 personer til grundlisten. Grundlisten skal indeholde et bredt sammensat udsnit af kommunens befolkning fordelt på eksempelvis køn, etnisk oprindelse, uddannelsesmæssig baggrund og beskæftigelse.
Du skal opfylde disse krav for at kunne blive optaget på kommunens grundliste:
- Du skal bo i Langeland Kommune
- Du skal være dansk statsborger og have stemmeret til Folketinget
- Du må ikke være født i 1947 eller tidligere, da du dermed fylder 80 år inden udgangen af 2027 og derfor falder for aldersgrænsen for at kunne optages på grundlisten (§ 69 i Retsplejeloven)
- Du skal være egnet, hvilket indebærer, at du skal være ”uberygtet”, og du må ikke på grund af ”åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog” være ude af stand til at varetage en nævnings eller domsmands pligter (§ 69 i Retsplejeloven)
- Personer med visse stillinger kan ikke være lægdommere, herunder advokater, politibetjente, præster, imamer og andre gejstlige for anerkendte trossamfund (§ 70 i Retsplejeloven)
- ”Uberygtet” skal forstås sådan, at du ikke må være straffet for en alvorlig forbrydelse. Det er Landsretten, der vurderer, hvad der i denne sammenhæng er en alvorlig forbrydelse. Landsretten indhenter straffeattest.
Kendskab til det danske sprog betyder, at du skal kunne tale og forstå dansk.