Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik og indflydelse Politiske udvalg Børn- og Ungeudvalget

Børn- og Ungeudvalget

Børn- og Ungeudvalget

Børn- og Ungeudvalget kan træffe afgørelser om tvangsanbringelse og andre tvangsmæssige indgreb i forholdet mellem forældre og børn.

Det er som udgangspunkt kommunens Børn og Ungeudvalg, der som 1. instans træffer afgørelser af tvangsmæssig karakter om et barn eller en ung.

Børn- og Ungeudvalget består af:

  • 2 medlemmer valgt af- og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer
  • 1 byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i retskredsen og
  • 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for en periode, som svarer til den kommunale valgperiode

Børn og Ungeudvalget kan bl.a. træffe afgørelser om: 

  • tvangsmæssig undersøgelse af et barns eller den unges forhold
  • tvangsmæssig anbringelse af et barn eller ung uden for hjemmet
  • afbrydelse af samvær eller kontakt mellem barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver under en anbringelse
  • overvåget samvær under en anbringelse.

Det er forvaltningen, der beslutter, om en sag skal forelægges for Børn- og Ungeudvalget. Forvaltningen sørger for, at sager, der skal afgøres af Børn- og Ungeudvalget, forelægges for udvalget sammen med sagens akter samt en indstilling om sagens afgørelse.

Seneste nyt

Langeland Kommune

Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
CVR: 29188955

Telefon: 63 51 60 00
post@langelandkommune.dk

Let adgang